Det ser ud til, at Nintendo atter har fået styr på deres forsyningsproblemer i Japan. I hvert fald sælger Nintendo DS en god slat mere end PSPen igen. Året startede ellers skidt for DSen, da der var enorme efterspørgsel men ingen maskiner på markedet. Det kom dog Sonys PSP til gode, da den for første gang siden lanceringen overhalede DSen.

Men nu er chefen tilbage fra ferie, og top 10 er endnu en gang præget af Nintendo. PSPen når lige at snige sig ind på listen med Capcoms Monster Hunter (en pokémon-lignende titel), men ellers er der ingen slinger i valsen. Det er måske ikke så pænt at fryde sig over, at det ikke går Sony så godt - især nu da de ligefrem er nødt til at fyre folk, men det er nu unægteligt sjovt, at Nintendos "gimmick", som Sony kaldte DSen, giver PSPen bøllebank i alle territorier.

Men Sony behøver nok ikke græde snot. PS2en sælger stadig som varmt brød (mere på en uge end Xbox 360 har solgt sammenlagt). PS3en skal jo også nok sælge som varmt brød uanset om den bliver den stærkeste, når den kommer på markedet. Sonys hypemaskine har allerede gjort den til den stærkeste i forbrugernes bevidsthed - præcis som de gjorde det med Playstation 2, som mildest talt var en skuffelse efter Dreamcasten og i forhold til de to øvrige konkurrenter.

Men efter DSen er mine penge satset på Nintendo. Måske ikke hvad angår markedsdominans, men som det af firmaerne, som leverer den bedste spilleoplevelse. I den korte tid DSen har været på markedet, har den fået flere fantastiske spil, end de fleste konsoller får i løbet af deres samlede levetid. De forsøger at gå samme vej med Revolution - som navnet indikerer ikke bare en evolution.

Nintendogs viste, at der er plads til andre end de traditionelle spillere. Eller som en Revolution-reklame sagde det: "For every gamer who plays, for every gamer who has played, for every gamer who has yet to play - Revolution is for you.

Imens sidder Sony så tilbage med deres dyre mursten af en PSP, hvor man kan spille Lumines på. Det er også fint nok, men det når desværre ikke Meteos til sokkeholderne, selv om det er designet af samme mand. Men det er lidt svært at forstå, når det kommer til stykket. I bund og grund er PSP og PS2 næsten ens og det burde være muligt at lave noget interessant på maskinen, men det eneste man får smidt i nakken er konverteringer eller let modificerede PS2-spil til nogenlunde samme pris som PS2-titlerne. Hvad er så incitamentet til at købe maskinen, når man har en PS2 i forvejen? Bling-bling-værdi? Næ, beklager. Jeg har allerede en iPod og den blev rent faktisk købt, fordi den var det bedste produkt på markedet til at ordne et specifikt problem - ikke fordi den var trendy.

DSen har i det mindste leveret nogle spil, som er fantastisk velegnede til at have med på farten - uanset om deres design er helt originale eller blot opdaterede udgaver af eksisterende spil. Mario Kart DS er det bedste bilspil jeg har spillet i årevis. Punktum. Der er adventures, bemani-spil, turbaseret strategi, hundesimulatorer, advokatsimulatorer, shoot 'em ups, farming sims, fantastiske platformere og meget, meget mere. Hurra for afvekslingens skyld - og hurra for de skæve titler, som vi sjældent ser på de traditionelle konsoller.