Er det ikke sjovt, som der nogle gange bare skal den rigtige sammenhæng til, før musik giver mening?

Musik, man ikke har kunnet snuppe eller syntes var lidt for meget i den ene eller den anden retning, begynder pludselig at give mening, når man selv er i det rigtige humør. Det bitre ved det er, at man ved, at situationen kan være præcis den samme, når man så forsøger forklare venner lige præcis hvorfor, musikken er så fantastisk.

I sidste ende findes der nok ikke dårlig musik. Kun forkerte sammenhænge.