Dværgene skal dø!
På deres tidligere plader har de kastet sig rundt mellem melodiøs punk med lidt surf-guitartendenser og hardcore - og på det seneste har de også flirtet med industrial. Er de kommet sig over det? Næh, nu har de bare fuldstændig mistet forstanden. Men hvad kan man forvente af et band med Blag Dahlia, HeWhoCannotBeNamed, The Fresh Prince of Darkness, Wreck Tom og Tazzie Bushweed... Bandet påstår forøvrigt stadig, at HeWhoCannotBeNamed er afgået ved døden, selv om han optræder med bandet live. Han optræder stadig nøgen og deres shows varer stadig omkring 15 minutter.
På The Dwarves Must Die (udgivet på det nye label Sympathy for the Record Industry) er de gået et skridt videre og leger med både hip-hop, hardcore, kirkemusik og alt midt imellem. Dog ikke uden at kaste sig ud i singalong-punk. Medvirkende på pladen finder man blandt andet Dexter Holland (nok bedst kendt som forsangeren i Offspring), Nash Kato fra Urge Overkill, Spike fra Me First and the Gimme Gimmes og, uden at overdrive; mange flere.
Som sædvanlig er deres cover noget for sig selv, men det kan man jo allerede se ude i siden. Som bonus er der til gengæld her en lille bid fra baggrunden på deres hjemmeside:

På deres myspace blog
ledte de også for nyligt efter kvinder til at straffe dem i deres
nye video. The Dwarves har været slemme. Meget slemme. Og de ved
det godt. Derfor vil man i deres næste video se en masse nydelige
unge kvinder gennemtæske det formastelige band i nøgen tilstand.
Det er vel at mærke kvinderne, der beholder tøjet på. Hvorvidt det
også går ud over det nye, kvindelige medlem, melder historien ikke
noget om.
Pladen er helt fantastisk. Der er intet band i verden, der lyder
som The Dwarves. Men tag ikke mit ord for det. Gå ind på hjemmesiden, og hør
nogle
mp3er eller se videoen til Salt Lake City. Så vil du samtidig også
forstå, hvorfor The Dwarves aldrig nogensinde bliver lige så store,
som så mange andre bands, selv om deres talent muligvis er langt,
langt større.

