Ak ja, så kom det også til Danmark. Udover den vanvittige afgift på cd-medier foreslår SF nu (med blandt andet Copy-Dan og dennes formand Arne Würgler i ryggen) at man indfører afgifter på alle former for optageudstyr - som i realiteten vil være tættere på alle former for lagringsmedier.

Man kan dermed få lov at betale for sin musik på cd, betale for sin musik på iTunes Music Store - eller hvor man nu vælger at lægge sine penge - og bagefter få lov at betale for enhver enhed, der kan afspille dem.

Vi så jo, hvordan afgiften på blanke medier virkelig var en succes. Nåh nej, det var den jo ikke. Grænsehandlen eksploderede og man overvejer nu at sætte afgiften ned fra omkring ti kroner til tre kroner per cd. Skatteministeriet mener, at det vil være nok til at komme grænsehandel til livs.

Jeg ved ikke, hvordan I har det med cder, men for mig er det et brug-og-smid-væk-medie. Jeg brænder i perioder adskillige cd images om dagen for at teste software eller homebrew/abandonware til diverse konsoller. Ligeledes smider jeg filer over på en cd i stedet for en usb-key, hvis jeg skal have en spandfuld data med til et projekt. USB er ok, men samtidig lidt bøvlet. Jeg brænder også cder ud, som jeg har købt i iTunes - mest for at have en backup, for jeg spiller dem egentlig mest på computeren og iPoden. To kroner er fint. Jeg kan sagtens leve med at smide det ud af vinduet af og til. Fem kroner hver gang? Jeg kan sige så meget, som at mit arkadespilforbrug røg voldsomt nedad, da prisen gik fra to til fem kroner i sin tid. Lige pludselig var Operation Wolf ikke lige så sjovt. Det samme gælder for cder. Tre kroners afgift? Jamen det er da godt, at vi stadig har glimrende indkøbsforhold fra Tyskland, når politikere og brancheforeninger fortsat mener, at de har krav på en andel af noget, som slet ikke tilkommer dem i første omgang.

Kasettebånd gav i en vis udstrækning mening. Det samme kan man sige videobånd gjorde. Selv om man kunne anvende dem til at lagre data på, så var det trods alt et begrænset klientel i forhold til dagens forbrug af medier til alverdens ting. I dag bliver disse medier brugt til alt muligt - fotos, dokumenter, projekter, operativsystemer og alt andet, man kan lagre digitalt.

Det er ikke flere afgifter, som brancheforeningerne i Danmark bør få. De burde få et los i deres rektale område og besked på at følge med tiden. Vi har haft nettet som en del af manges hverdag siden '95. Hvor pokker har de været henne? Hvorfor er det først nu, at man begynder at kunne købe musik og film i elektronisk form? 10 år i net-tid svarer til noget lignende 100 års normaltid. Hvis man blot var interesseret i porno, så kunne man være glad, for den branche har hele tiden været med på noderne. De har i årevis leveret, hvad den øvrige branche først nu så småt er ved at have klar - og hvad de så kommer med er endda i ussel form.

Her i Danmark er vi så velsignet med, at det meste af det, man kan købe, bruger Microsofts bras til WMV og WMA, som ikke der understøttet af andet end Windows og sikkert heller aldrig bliver det. "Jamen det er også hvad de fleste bruger!", hører jeg lobbyisterne insistere. Ja, det er rigtigt nok. Og fortsæt i den retning - så har folk slet ikke noget valg, hvis de vil kunne købe jeres varer over nettet.

Jeg synes, at Sputnik er glimrende - i teorien. Jeg vil gerne give mine penge for at bruge det. Men fandme om jeg vil tvinges til at bruge en notorisk usikker browser og ditto operativsystem for at anvende det. Livet er simpelthen for kort til den slags. Hvis branchen blot indså, at deres salg ville eksplodere, hvis de tilbød deres varer i en god kvalitet, til en rimelig pris (her taler vi den egentlige omkostning for det relevante produkt plus en rimelig avance) og uden al det forbandede DRM-bras, som alligevel aldrig vil kunne beskytte ordentligt og kun er forbrugeren til besvær.

Ja, jeg er irriteret. Jeg er irriteret, fordi der bliver tilbudt et produkt, som jeg gerne vil betale (en rimelig pris) for, men som jeg er blokeret for. Mine reelle valg er at købe tingene på "gammeldags manér" eller at piratkopiere tingene. Jeg køber da også en del dvder. Dem kan man købe til fornuftige penge over nettet og man er sikker på, at de virker - selv på trods af de åndssvage regionskoder (men det er en diskussion til en anden gang). Sådan forholder det sig imidlertid ikke længere med cder. Onlineforretninger må nemlig ikke skrive, om et produkt er "kopispærret" eller ej. Sagt med andre ord må de ikke fortælle, om det produkt, de sælger, er et produkt som overholder cd-standarden, og dermed virker på alle cd-afspillere, eller ej. Jeg gider egentlig ikke almindelige cd-forretninger længere. Det tager for lang tid at finde det, man leder efter. Det er ofte besværligt at komme til at høre på cderne. Det er alt for dyrt. Hvad er der så tilbage af muligheder? Tjah, man kan kigge på iTunes Music Store. Der har jeg da også fået købt en del - omkring 20 timers musik - siden den startede i Danmark. Men der mangler ofte cder, som jeg er interesseret i. Hvad gør jeg så? Tjah, jeg gider faktisk ikke besværet med at støve tingene frem. Derfor får jeg ikke købt de relevante skiver. Min cd-samling stagnerer og jeg hører færre musik end nogensinde før. Det er ikke fordi interessen for musikken mangler, men de eneste inputs jeg får er et par netradioer og der kan være langt mellem guldet, når man ikke selv bestemmer tempoet.

Det forekommer mig, at nogen har sovet i timen. Alligevel vil de gerne have penge af mig, hver gang jeg køber et lagermedie eller en afspiller. Hvorfor? Hvad har de gjort for at fortjene det? Jeg begriber det ikke Er jeg stolt over at hedde Würgler for tiden? Ikke specielt. Men i det mindste kan jeg distancere mig kraftigt fra de holdninger.

Man kan trøste sig med, at regeringen er overraskende realistisk i dette tilfælde. Som Ellen Trane Nørby udtalte til ComOn: "Man er nødt til at være med på noderne i stedet for at fastholde afgifter på fysiske ting som blankbånd eller hardware. Når vi nu har valgt at tillade privatkopiering, skal det også være muligt at bruge de cd'er, man køber, på alle de platforme, man har til rådighed, og vi mener ikke, at man skal vælte det over på forbrugerne"

Musikindustrien - og især den danske - burde grave sig langt ned i jorden og vende tilbage, når de har en plan. Her er mine penge - lige indenfor rækkevidde. Jeg har ikke noget imod at skilles fra dem. Giv mig noget for dem! Endnu bedre: stik mig en tjeneste i stil med hedengangne Audiogalaxy og gør det let at købe en fysisk kopi/billigt at købe en digital. Så skal I se min tegnebog blive flad i en rasende fart.

Ja, det var en udfordring. Læns mig så - men indtil I er klar, kan I holde jeres kæft og nallerne for jer selv.