Det er utroligt, som TDC altid har formået at repræsentere alt det negative, man forbinder med de gammeldags monopoler. Arrogance, inkompetence, udbytteri og løgnagtighed.

Man kan som sådan overraskes over, at de overhovedet kan nomineres ting ting som e-Handelsprisen, som de rent faktisk vandt. Det synes jeg er ustyrligt morsomt. Ikke mindst da deres forretning, ligesom alle de andre wma-forbandelser, er en frontend til OD2, som er ejet af Peter Gabriel. Ja, mine damer og herrer. Den "valgfrihed", som Microsoft bilder os ind, at vi har, hvis vi bruger deres fantastiske, besværlige software og tilhørende kluntede hardware, er i det store hele en og samme forretning. I Danmark har vi så Phonofile, som har været sløve til at lette rumpetten og sørge for, at dansk musik blev tilgængeligt i andet end det ubrugelige wma-format. Det medførte en del kritik af iTunes Music Store, fordi man ikke kunne købe dansk musik derpå. Jeg downloadede forundret et Kim Larsen-nummer fra iTunes og det lød umiskendeligt som dansk musik. Men ja, udvalget var ikke så stort i starten. Dansk musik var der dog.

Reelt set har man i dag som forbruger tre valgmuligheder, hvis man vil købe musik online. Man kan handle ved de få steder, som rent faktisk tilbyder musik i mp3 eller endda valgfrie formater - så kan man spille musikken på både iPods og konkurrenterne. Man kan også vælge at købe musikken hos iTunes Music Store, hvor man så kun kan bruge sin computer, cd-afspiller eller iPod til at høre musikken på og ikke andre mp3-afspillere, medmindre man er villig til at gå på kompromis med kvaliteten. Det samme gør sig sådan set gældende med Microsofts løsning, hvor man kan få lov at købe fra den samme forretning med forskellige front-ends, som uden undtagelse er mere eller mindre ubehjælpelige. Jeg var selv med til at teste TDC Musik, før den gik i luften, og det var da en udpræget ikke-fornøjelse. Der er sjov med licenser, sikkerhedskopiering af samme og hvad-ved-jeg, i stedet for at man klikker download og så kan man frit spille musikken på op til 5 af sine maskiner og på sine iPods.

Nå, men humlen er, at TDC Musik har fået en pris for at levere en sub-par-løsning, hvor Peter Gabriel sidder i baggrunden og klapper i hænderne over at have fået endnu en håndfuld kunder. Det er for så vidt også fint nok. Men der er nu engang en anden online musikforhandler i landet, som ikke alene virker bedre, har bedre hardware, bedre software og et fornuftigt udvalg af dansk musik på trods af Phonofile.

I modsætning til TDC Musik lyver iTunes Music Store heller ikke om exclusives. For nu at citere TDC Musik: "De eksklusive remixes er kun tilgængelig i en begrænset periode - og de blive ikke sat til salg i andre online eller fysiske butikker." - Det ville være alletiders for TDC Musik, hvis ikke det var fordi, at det er en lodret løgn. Det drejer sig om numrene:

1. Mann gegen mann - original version
2. Mann gegen mann - popular music mix by Vince Clarke

og

3. Mann gegen mann - musensohn remix by Sven Helbig
4. Mann gegen mann - type o remix by Josh Silver // exclusive remix

Søger man lidt på iTunes, finder man præcis de samme numre, som TDC Musik påstår at have eksklusivt. Men vent... nu giver det mening. iTunes Music Store tæller slet ikke. Det kan godt være, den sælger musik i Danmark, men for det første er den drevet af et udenlandsk firma og for det andet bliver numrene ikke klistret ind i et DRM-format som størstedelen af forbrugerne slet ikke kan bruge til noget. Ja, det må være sådan, det hænger sammen. Det forklarer det hele - ellers ville ingen af delene give mening. Vel?