Ordentlig service
07/10/06 18:12 Filed in: Personligt
Nogle gange kan man blive overrasket
over serviceniveauet i forretninger nutildags. Desværre er det ofte
til den negative side, men så meget desto større grund til at
juble, når det er til den positive.
I dag stod min Xbox 360 og blinkede trist med tre røde dioder, da jeg trykkede på power-knappen. Efter at have fulgt alle checks, der var foreslået på Microsofts hjemmeside, besluttede jeg mig for at tage den under armen og hive den med ud til Elgiganten, hvor den er købt. Der var det lille problem, at der sad et spil i, som jeg havde købt brugt i en anden forretning, men jeg regnede ikke med, at det ville være noget problem, for den blev jo nok bare repareret og så fik jeg den samme maskine tilbage.
Sådan gik det imidlertid ikke...
Fyren i serviceafdelingen spurgte, om jeg havde købt spillet hos dem, hvilket jeg svarede nej til. Nå, men jeg skulle bare gå ind i forretningen og gå igennem deres system og så komme tilbage for at få en ny maskine - derudover fik jeg en spritny udgave af det brugte spil, der sad i maskinen i forvejen. Det tog ganske vist en god times tid at komme igennem processen med at snakke med ekspedienten, få fat i en sælger, som fik fat i en anden sælger, som fik fat i en af dem, der var højere oppe i hierarkiet, for at de kunne finde ud af, hvordan det skulle bogføres. Det lykkedes da langt om længe, og da jeg kom ud til serviceafdelingen igen, nappede vi harddisken fra den gamle maskine og smed over på den nye, og så kom jeg ellers hjem med en spritny maskine med hele svineriet i kassen.
At jeg som bonus fandt et par spil, som manglede covers, til kun 99,95 stykket trak ikke ned i oplevelsen. Specielt når de koster en ~500 kroner i danske forretninger.
To tommelfingre op til Elmutanten.

|