Efter min tidligere nævnte tur på sygehuset har den stået på 10 dages penicillin, 10 dages med anden antibiotika og slimløsende middel og sidstnævnte er jeg så fortsat på efter anbefaling fra min læge. Selvfølgelig skal den slags altid ske, når ens læge holder ferie - og så skal han selvfølgelig også lige holde en uge lukket på grund af flytning. Nå, men jeg fik da en lægeerklæring sendt til universitet og fik korpus checket efter. Jeg er stadig langt fra på toppen, og lægen advarede mig om, at der kunne gå nogle uger endnu, før jeg vil blive det. Der er ikke andet for end at tage den lidt med ro, til jeg er ovenpå igen. Nu har jeg også lige fejret 1-måneds jubilæum med lungebetændelsen, men jeg håber da, at det ikke bliver til to.

Energiniveauet har været uhyggeligt lavt, hvilket også betød, at jeg ingen lyst havde til at skrive eller endsige læse blogs. Det vil nok forblive sådan et stykke tid, men der sker da lidt om på "statistik og sjov"-siden, for den bliver opdateret af sig selv helt automagisk

Som jeg sidder her i den gamle, grønne lænestol i min mors stue og hører vinden tage til, så føles det næsten, som da jeg var lille.

Da jeg var lille elskede jeg regnvejr og ikke mindst torden. Jeg slog lejr ude i gangen med en paraply ud mod regnen og så sad jeg ellers der med mine Anders And-blade og Jumbobøger og fulgte med i uvejret. Jeg vidste jo udmærket godt, at lyn var noget farligt noget, så det var med en blanding af æresfrygt og fascination, at jeg kiggede med.

I dag må jeg nok indrømme, at tanken om at sidde i gangen ikke trækker så meget af flere årsager. Til gengæld kunne jeg godt bruge en Jumbobog lige nu.