Yahoo! Messenger 3 til Mac
Ud af det blå er kommet en beta med understøttelse af iSight og andre webcams, iTunes, de nyeste smileys, growl, bridge til MSN-netværket og samtidig er der kommet unified metal-interface og for at det ikke skal være løgn, er det også en universal binary.
De lover at der vil være voice-support i næste udgave - det bliver spændende at se, om det inkluderer deres voip-netværk, eller om det bare er Yahoo<->Yahoo. Under alle omstændigheder fik Yahoo! Messenger pludselig en plads på min harddisk igen.
Doktoren er i huset!

- og selvfølgelig også hans ledsager
Rose:

BBC har et ganske omfattende site om
Doctor
Who, men se et afsnit først ![]()
So close I can taste it
Der skal godt nok også drikkes noget gravøl over al det træ, der må lade livet, for at universitetet kan få deres 3-4 eksemplarer af specialet.
Bølger
Det er i hvert fald let at overse hvor noget starter, når man ikke gør sig umagen at til henvise til kilden ... :P

Selvfølgelig skal ret være ret, og efter der først er en, der har
taget stafetten og løbet med den, bliver det svært at spore, hvor
den kommer fra.
Men så vidt jeg kan se på blogbot, var jeg først. Så dér.
Wuergler.dk - nu med trendsetting. Nyah.
P.S. Far er hverken vred eller skuffet. Far morer sig.
Serenity Day
Troede du, at du kendte mig? Så er det quiz-tid!
Derfor kan du nu via 10 "lette" spørgsmål se, hvor godt du kender mig. Hvis du slet ikke kender mig, må du gerne prøve alligevel - bare for at se hvor god du er til at gætte
Quizzen er her.
Lydens logik
De to fruentimmere kom langsomt tættere på, da hunden fordrede et vist adstadigt tempo. De blev ved med at tale ganske højrystet indtil ca. to skridt før min ryg, hvorefter de blev bomstille, mens de fortsatte ned ad gaden. Det var helt sikkert ikke fordi, at de ikke kunne se mig før det punkt, men det kan da godt være, at fysikundervisningen i dag har en anden forklaring på lydens bevægelse, og de derfor ikke helt havde forstået, at jeg ikke kunne undgå at høre dem indtil da. Da jeg bemærkede dette, begyndte jeg lige så stille at tælle til ti indvendigt i hovedet - og ganske rigtigt fortsatte snakken lige så stille efter de ti sekunder var gået - denne gang i en lydstyrke, hvor jeg ikke kunne følge med i diskussionen. Det passede mig iøvrigt fint, for jeg tvivler ikke på, at resten af dialogen var lige så sindsoprivende uspændende.
Jeg gik lige så stille og morede mig lidt over fænomenet, for det er underligt og det er ikke første gang, jeg har oplevet det. Men så slog det mig: Jeg har sgu gjort det selv.
Macbrugere: Pas på Monolingual
Fint nok, tænkte jeg, og satte den til at fjerne PPC-kode fra universal binaries. Det gjorde den sådan set fint og den lod PPC-programmerne (de rene af slagsen) i fred. Men til gengæld fjernede den de frameworks, som Rosetta bruger, så ingen PPC-programmer kunne køre bagefter. Man kan undre sig over, om programmøren er lettere retarderet, eller om han bare går ud fra, at Rosetta ikke bruger dem. Uanset hvad er det en utilgivelig fejl.
Det er relativt let at rette problemet, hvis du er stødt ind i det:
1. repair permissions med disk utility (for en sikkerheds skyld - hvis du får fejl, den ikke kan rette, så prøv med Onyx) og
2. smid OS X install-skiven i og vælg archive and install under options. En halv time senere havde jeg min maskine oppe at rulle igen.
Firefly revisited
Hvis du endnu ikke har set serien, så kan du råde bod på det ved at hoppe over på cdwow og købe boxsettet for sølle £14 - de bedste £14 du nogensinde kommer til at bruge. Det er timevis af den bedste underholdning, man kan købe på en dvd.
Verden er alligevel pænt lille
Jeg fandt et ret fint billede på Wikipedia, så jeg slipper for selv at nappe et billede. Min egen maskine er i lige så fin stand:

Men til min store rædsel, ville
maskinen ikke starte, da jeg satte den til herhjemme (efter at have
slæbt den op på anden sal i buldrende hede). Straks måtte jeg i
gang med Google og opdagede, at maskinerne ikke kan starte, hvis de
ikke har spænding på det indvendige batteri. Så måtte det jo ud.
Det viste sig at være et 3V Panasonic Lithium-batteri af typen
BR-2/3A - og de er tilsyneladende ret sjældne, da man nutildags
mest bruger CR-batterier i stedet for BR. Nå, men jeg startede med
at spørge Aarhus Radio Lager, om de havde batteritypen på lager.
Det havde de ikke og henviste i stedet til et andet sted, som
heller ikke havde det.
Så måtte jeg jo til at søge lidt bredere, og fandt i en google
cache en diskussion, hvor nogle havde fundet ud af, at nogle
Duracell-batterier kunne bruges som erstatning, selv om de var lidt
store i det. Der fandt jeg straks en del flere hits, men de var
alle i USA og ingen ville sende ud af USA.
Nu var gode dyr rådne. Jeg spurgte den lokale elektroniknisse, om han kendte et
godt sted at finde batterier her i Danmark, for så kunne man jo i
hvert fald prøve at kommunikere lidt med dem. Han sagde, at der
vist nok var noget på batterier.dk, og det havde han da helt ret i. Ved
nærmere inspektion viste det sig, at de lå her i Randers - og de
var Panasonic-forhandlere. Med kun en lille smule håb prøvede jeg
at taste den magiske kombination ind "B..R...2/3..A". Og der var
bid! Batteriet var ganske vist noget pebret i prisen - det kostede
80 kroner, men det var i det mindste incl. porto og så slap jeg jo
for at slå vejnavnet op i telefonbogen.
Ganske som håbet kom der et munternt bongg, da jeg trykkede på
powerknappen efter at have sat batteriet i. Derefter skulle jeg
ganske vist lige have fundet ud af, hvordan man fik den til at lade
være med at boote fra netværket (den kunne jo ikke rigtigt huske,
hvad den skulle, fordi der ikke sad noget batteri i), men da det
var overstået, bootede bæstet op. Og hold da fast. Det er næsten
uhyggeligt at tænke på, at der fandtes et OS af den kaliber
dengang. Samtidig er det sjovt at gå på opdagelse og se, hvor mange
ting der er adopteret direkte i Mac OS X. Det er ikke så
lidt.
Men nu hvor jeg ved, at der er liv i den, lader jeg den bare stå
med spænding på - for potentielt at spare på batteriet. Maskinen
kører faktisk også relativt hurtigt, selv om man selvfølgelig ikke
ligefrem skal bruge den som multimediemaskine (medmindre man regner
multimedie som sort/hvide billeder og cd-kvaliet lyd). Men det med
at læse manualer igennem og sætte alting op, det må vente til
specialet er afleveret.
Indtil da kan den bare stå og emme af rå sex - og så står den så
godt til min MacBook ![]()
Gratis netværksdrev

Man kan bruge et lille tool til Windows til at overføre med, hvis en browser ikke er godt nok, og hvis man sidder på en Mac, er det faktisk endnu lettere.
Ahhhh....
Endelig almindelig temperatur
Nu skal jeg bare lige tage mig sammen til ikke at sidde og nyde, at der er en menneskelig temperatur og drøne ud under bruseren i stedet.
---
Lytter lige nu til ''Black Angel, White Angel'' med Danzig
Ideer modtages
Man kan selvfølgelig se i supermarkederne, at folk i høj grad spiser brød og koldskål med kammerjunker, men er der andet, som folk kan finde på at spise, når det er så ulideligt varmt? Ja altså udover grillmad selvfølgelig - det er jeg bare en smule afskåret fra her i lejligheden.
Hvis du har en god idé til en sommerspise, så modtages den med kyshånd, for jeg har faktisk ikke rigtigt lyst til nogen af de ovenstående forslag lige nu - og det er ikke så sjovt at stå i dampende hede i køkkenet med den store madlavning
Zap en app
Indholdet af min harddisk er resultatet af snart fem års brug, og jeg opdagede, at jeg blandt andet havde rester liggende af Mac OS 9, som jo rent faktisk virkede på min foregående maskine. Derudover kan programmet sortere efter, hvornår man sidst har brugt programmerne, og så er det jo oplagt at slette dem, hvor der står "3 years" på. Oddsene er formentlig ret små for, at man kommer til at bruge dem igen.

Programmet er supersimpelt at bruge:
Enten vælger du fra listen, eller også trækker du bare et program
op på vinduet, og så finder den alle relevante filer og sletter
dem. Der er 5 gratis "zaps" i prøveudgaven, og man kan sagtens
zappe flere på én gang. Efter jeg havde zappet fem gange, hostede
jeg rent faktisk op med de $12.95. Det var simpelt hen for godt til
at lade være.
Programmet bor på appzapper.com.
Hi, I'm a Mac - and I'm a PC
En god start på dagen
Mon man på en eller anden måde kan få koblet en kaffeforanstaltning med forudanelse koblet på sit telefonanlæg, så man kan få en fantastisk kop kaffe med gode nyheder i fremtiden? Det ville velsagtens også taget brodden af dårlige nyheder.
101 versioner af Stairway to Heaven
Varme... så meget varme...
Produktiviteten lider også drastisk under det, men i morgen er planen at rykke arbejdet ind på soveværelset, som er vendt mod nord og derfor relativt køligt - selv i hamrende varme.
Jeg håber også at efterveerne fra weekends hyggelig ekskursion til fødselsdag og besøg på Sjælland har fortaget sig efter endnu en nat med ordentlig søvn. Sådan en tur i bil hver vej plus en del vandren rundt og festen har det med at efterlade sine spor, men det var sgu det værd.
Gratis MP3er
Der er mange rare ting ved Emusic - blandt andet dagens track, som man gratis kan hente, og det kan være hvad som helst - og hvis man skulle få brug for det, så kan man altid frit hente det, man har købt, hvis man skulle komme ud for et uheld med sin harddisk eller lignende uden at have backup. Hvis man ikke ved, hvad man skal hente, så vælg "Dozens" i eMusic Shortcuts-baren, efter du er logget ind, og så kan du helt sikkert finde noget inspiration der.
Det eneste minus er, at man skal have et kreditkort for at få en konto. Det er selvfølgelig for, at man ikke kan få uendelige antal af gratis prøveture. Men der bliver ikke trukket noget fra kreditkortet, medmindre du selv siger god for det. God fornøjelse
Stop computerlicensen
Suk
Nyt design MK2
Kulturministeriet kommer til undsætning
Så er der jo ingen is på koen. Det ville straks være værre, hvis det havde været 256 kilobit. Så havde det nemlig drejet sig om latterligt små vinduer med grynede billeder. Jeg går ud fra, at der vil være mulighed for nogle rigtigt fine billeder, når vi engang får 256Mb linjer til privat brug i Danmark.
(P.S. til dem, der ikke har fanget sarkasmen: Det er ret tydeligt, at de folk, der har stået for det her forlig reelt ikke har specielt meget forstand på, hvad de har med at gøre)
Medieforliget og DRs arrogance/ignorance
De vil retfærdiggøre det med, at man kan se TV på dem. Det kan man da også - på nogle maskiner. De maskiner, der kører Windows og sidder på en bredbåndsforbindelse. Men de vil have, at alle skal betale. Til gengæld vil de ifølge dem selv understøtte Windows, Mac og Linux.
Fint nok. Så skal det bare også virke ordentligt med alle tre platforme og licensen skal *kun* gælde de platforme - ellers må de udvide deres understøttelse. Den halvhjertede understøttelse af andet end Windows, som de har lige nu, er ikke penge værd i hvert fald.
Det kræver, at man skal fedte rundt med plug-ins for at få et lille snoldet billede i skidt kvalitet, hvis man bruger andet end Windows. Jeg kan ikke se, at det skulle være over 2000 kroner om året værd.
En grundlæggende del af problemet ligger i, at DR stadig klamrer sig til Microsofts lukkede (og underlegne i forhold til tilgængelige, åbne standarder som h.264) format. Jeg glæder mig til at se dem få det til at virke på min Linuxmaskine. Det kommer ikke til at ske. Hvorfor? Fordi den eneste måde man kan se Microsofts formater under Linux på er ved at bruge DLLer fra Windows - og lige meget hvor mange krumspring man foretager sig, kommer de ikke til at køre på en maskine, der ikke har den samme cpu som Windows er beregnet til. Og ja, der sidder en anden cpu i min Linuxmaskine.
Enten må de sørge for, at de får skiftet alt over til åbne standarder inden forliget træder i kraft, eller også må de sørge for, at der kun skal betales for maskiner, der kører bestemte varianter af operativsystemer og har en vis hastighed på netforbindelsen. De må naturligvis også sørge for, at oplevelsen bliver den samme på tværs af platforme, da man ellers ikke kan forsvare at opkræve den samme afgift fra alle.
Egentlig synes jeg slet ikke, at det burde være aktuelt. Man kan lige så godt gå hele vejen og sige, at det er en skat, og så betaler alle den, uanset om de bruger fjernsyn eller ej - ligesom vi også betaler for andre services, som vi ikke nødvendigvis bruger. Argumentet imod er, så vidt jeg har forstået, at man vil holde DR fri fra politisk påvirkning. Så kan man jo undre sig over, at der stadig sidder medlemmer af folketinget i DRs bestyrelse. De skal ganske vist være ude i 2010, men hvor holdbart har det argument lige været indtil videre? Det virker jo ikke ligefrem som om at DR render regeringens ærinde.
Helt ærligt synes jeg dog, at Danmarks Radio enten skulle finde ud af at holde sig selv kørende eller lukke ned. Det går fint for TV2, og jeg synes strengt taget ikke, at DR på nogen måde gør mere for at dække områder *jeg* interesserer mig for (og de skal jo sørge for den brede dækning), til at jeg ville savne dem. Tværtimod har de holdt fast i proprietære formater, ikke sørget for at levere arkiver online eller streaming teknologi, da teknikken var på plads.
Nuvel, der er også godt nyt i medieforliget som en ny børne/historiekanal på det digitale net (hvorfor ikke flere?), en time yderligere til regionalstationer og lidt andre småting. Men helt ærligt... selv om jeg for nylig har anskaffet mig en lille USB-modtager til digital TV, så får jeg ikke brugt den ret meget. TV hører en anden tid til - en tid før nettet. Jeg betaler gerne licens for den alligevel, for jeg skal da nok få set en film i ny og næ, selv om det bliver nogle forbandet dyre film i forhold til at købe dem på dvd, men ellers skulle jeg nok kæmpe med næb og klør for ikke at betale en krone, før de leverede en kvalitet, som mindst er på niveau med den, man ser i fjernsynet, når en computer med internet koster lige så meget som en tv-licens. Det har jeg faktisk tænkt mig at gøre alligevel.
Sørg for video on demand, ordentlig og bred dækning indenfor en lang række emner, som ikke har noget med hus og have at gøre, åbne standarder, ordentlig kvalitet og lad i det hele taget være med at pisse på forbrugerne - Danmarks Radio ved udmærket godt, at de bruger lukkede formater, som gør det problematisk for rigtigt mange af deres brugere, men de er åbenbart bare ligeglade på trods af løfter om bod og bedring igen og igen.
De kan nå at overraske mig endnu, men jeg ville bliver yderst overrasket over at blive overrasket...



