Her er så et par billeder af den lille ny...

Så er der ny laptop, og det er ikke en overdrivelse at sige: fuuuuck den er lækker.

Jeg fik også prøvet Apples systemmigreringsværktøj for første gang. Det tog lidt over halvanden time, og så var indholdet af den gamle harddisk at finde på den nye maskine. Faktisk er alting præcist, som jeg havde sat det op på den gamle maskine, og jeg kunne uden videre åbne RapidWeaver og skrive denne post.

Jeg har også testet Pages og åbnet specialet der, og der er simpelthen ikke noget at komme efter. Det hele kører uforskammet perfekt.

Der var tre enkelte programmer, som ikke virkede efter flytningen, men det var at forvente, fordi de enten griber lidt for dybt i systemet (og derfor ikke blev flyttet med), eller også var de ganske enkelt lavet til hardwaren på den gamle maskine (temperaturmålere osv).

Jeg fik en pæn besked om, at de nok lige skulle reinstalleres/ikke virkede og det var så det.

Det skal naturligvis fejres med et sejrsbillede fra Photo Booth:

Kooooom heeeeeer....

Kom heeeeeer lille MacBook

Hvad er det egentlig, der har fået nogen til at tænke "Jeg ved lige, hvad der skal til, når folk skal afslutte deres uddannelse på universitetet. Vi sætter dem til at lave noget af en størrelse, som vil virke så uoverkommelig for dem, at de vil brække sig i lårtykke stråler, før de bliver færdige."

Samtidig er det bare tough luck, hvis helbredet ikke er, som det skal være. Kan du ikke holde ud at sidde og arbejde (eller i nogle tilfælde bare stirre håbløst) i nogle timer om dagen, så er der ikke noget at gøre ved det. Til gengæld kommer man mere og mere ud af trit med materialet, jo større det bliver, og jo mere man skal bruge tid på at sætte sig ind i det, når man har været væk i et par dage på grund af dårligt helbred.

Uden omsvøb er specialeskrivningen det værste jeg nogensinde har været udsat for indenfor skole/arbejdsområdet. Jeg har ikke rigtigt noget, jeg kan sammenligne med, som folk kan forstå, hvis de ikke har prøvet noget næsten helt magen til.

Nogle få, heldige personer er i stand til at stryge igennem deres specialeskrivning på nul komma fem - enten fordi de har en enorm baggrundsviden på forhånd om et givent emne, eller fordi de trives godt under opgaveskrivning. Det har jeg aldrig gjort. De eneste opgaver, som jeg har nydt at skrive, har været fristilene tilbage i folkeskolen. Der kunne jeg til gengæld sprøjte side efter side ud uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Akademisk skrivning er en helt anden side af sagen. Man skal tænke i abstrakte rammer og løbende underbygge sine pointer med andres pointer. Det er på sin vis lærerigt, men det er godt nok også frustrerende, når det er i det sidetal, som et speciale er på.

Man kommer til at håbe, at der findes et helvede, og at manden, der opfandt specialeskrivningen, vil være at finde der til evig tid.

Her følger en sikker opskrift på ondt i maven:

1. Undlad at spise frokost og udskyd aftensmaden, indtil du så småt begynder at ryste på hænderne.
2. Spis endelig ikke noget, før aftensmaden er klar, for så ødelægger du bare appetiten.
3. Lav noget du rigtigt godt kan lide. I mit tilfælde er en gang thaikylling tilsyneladende tilstrækkeligt.
4. Lav maden så tilpas stærk, at du drikker mindst en liter væske til måltidet.
5. Angrib.

God fornøjelse derude. Opskriften føles skudsikker.

Nogle gange duer ting bare ikke, når man går tilbage til dem igen. Den sang som praktisk taget var ren magi, da den kom ud, lyder nu som en overproduceret pladdersentimental popsang, som bare er SÅ 90er. Samtidig kan man grave et nummer frem fra 70erne, som man aldrig før har hørt, og få det til at løbe koldt ned ad ryggen.

Det er nu lidt sjovt.

---
Lytter lige nu til ''Eleanor Rigby'' med Pain

Jeg var lige inde på iTunes Music Store for at se, om der var et bestemt nummer med E.L.O. (det var der ikke.. suk), men til gengæld var Lordi - The Arockalypse landet. Det var da på tide. Og ikke overraskende lå Hard Rock Hallelujah på tredjepladsen over mest solgte sange.

Man kan så godt undre sig over, at de ikke letter rumpetten, udnytter opmærksomheden og får lagt alle skiverne på iTMS.

Det er slet ikke til at få armene ned over min Koolsink. Det er næsten som at få en ny laptop. Det betyder dog ikke, at jeg ikke glæder mig til den lille ny lander. Men det er ret fedt at kunne ligge i sengen eller på sofaen og se film uden blæseren går i overdrive.

Men det bliver knap så relevant i aften, for det mødrende ophav har inviteret på bøf, og man skulle jo være et skarn for at sige nej til dét. Jeg vil også nappe noget vasketøj med derop, for som sædvanligt er det umuligt at få fat i fyren med vaskepoletter her i bygningen. Det er det mest ubrugelige system, jeg endnu har været udsat for. Før eller siden bliver det vist nødvendigt med en vaskemaskine her i lejligheden. Det eneste problem er den manglende plads, så det må i hvert fald blive en af de små - og det udelukker så, at maskinen også kan tørretumble ud fra min umiddelbare research. Suk.

I må have en hyggelig aften derude.

Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men hvis jeg bliver vækket af en uvant lyd, så er jeg helt rundt på gulvet det første stykke tid. Det uanset at jeg egentlig godt kender lyden. Det skete i dag. Normalt er det enten lyden af dørtelefonen eller mobiltelefonens alarm, der vækker mig. I dag var lyde nanderledes. Det var en underlig kimen, og jeg kiggede desorienteret på min nye telefon, som ikke var sat til.

Derefter begyndte jeg at overveje, om jeg bare havde hørt lidt forkert. Jeg løftede derfor alligevel røret til dørtelefonen og prøvede med det "hallo", men der var ikke bid. Så kom lyden en gang til, og denne gang lige ved siden af mig. Denne gang blev den svaret af "et øjeblik", og jeg drønede ind for at finde min morgenkåbe. Hvad pokker skal det også ligne, at andre i bygningen lukker de her lurvede post-typer ind i bygningen, så de kan ringe direkte på dørklokken, som jeg normalt aldrig hører?

Nå, men så fik jeg da min Koolsink - en del af mine forberedelser til ankomsten af min MacBook. Min nuværende maskine er i forvejen en af de godt lune, så jeg er selvfølgelig gået i gang med at lege med den med det samme. Det må siges, at den er effektiv den Koolsink. Den er lige så effektiv, som den er simpel.

Jeg har sat maskinen til at encode noget video, hvilket under normale omstændigheder ville betyde, at den ville være relativt ubehagelig at røre ved, fordi processoren bliver 66 grader, før blæserne går i panik og holder den der, og det kan ikke rigtigt undgå at forplante sig til resten af kabinettet.

Men lige nu, hvor processoren faktisk er nået op på over 60 grader, er kabinettet stadig kølig over det meste. Normalt ville den være stinkende varm over F-tasterne og godt varm der, hvor man hviler håndleddet på den venstre side. Alene det at den har taget så lang tid om at nå derop (snart tyve minutter) er ganske fantastisk, men at maskinen bare er behagelig lun at røre ved, samtidig med at den hælder i en langt mere praktisk skrivevinkel er jo bare helt fantastisk.

Konceptet bag Koolsink er ekstremt simpelt. Det er reelt set ikke andet end en aluminiumsplade med nogle gummiben. Nogle vil sidde og tænke, at det nok ikke er særligt effektivt, fordi bunden af maskinen er på fire ben og derfor ikke er i direkte kontakt med maskinen. Det er både rigtigt og forkert. Fordi maskinen står hævet lidt over pladen, giver det et bedre airflow. Den varme luft bliver så at sige presset ud naturligt - også fordi den lette hældning opad betyder, at varmen har en vej at suse ud ad.

Jeg kan mærke at Koolsinken er blevet en anelse varmere, men det betyder kun, at den har nået stuetemperatur i stedet for at være isnende kold at røre ved. Kombineret med at Powerbookens kabinet kun et let lunt, peger det jo på, at konceptet virker aldeles fremragende.

Mens jeg sidder og skriver dette, er blæseren gået i gang, fordi processoren ramte 64 grader. Og maskinen er stadig ganske fin at røre ved. I modsætning til normalt kan den dog rent faktisk bringe temperaturen nedad. Under normale omstændigheder ville den stakkels blæser som sagt stå og halse ved 66 grader, men nu kan den rent faktisk lede luften væk, så temperaturen daler langsomt, mens blæseren bare kører på laveste blus. (opdatering - den er nu faldet til 62,9 og lader stadig til at være for nedadgående)

Hermed en gang mad props til Koolsink. Passiv køling kan vist ikke laves meget bedre til menneskepenge.

Nu hvor det trods alt er lidt forårsagtigt i vejret, blev det også tid til et lidt mere forårsagtigt tema på bloggen. Indtil jeg bliver træt af det i hvert fald.

Det ser ud til at selv IE kan finde ud af at vise det, selv om den er langsom til at rendere det. Men det er jo utroligt nok, at den overhovedet kan finde ud af det, så det må være godt nok. Man kan ikke lave css-babymad for evigt. Der er trods alt overlegne alternativer, som er ganske gratis - og uden lige så mange huller

Nå, det lader til, at gårsdagens fund på markedet ikke var det eneste, jeg fik med hjem. I dag er der i hvert fald en svag murren i halsen på trods af en god nats søvn.

Så er det heldigt, at der står nok te-varianter til, at man kan få nye smagsoplevelser hele dagen...

Det har været en lang og begivenhedsfuld dag. Lige fra morgenkaffen på det gamle kollegie, over mange timers vandren (i Roskilde-lignende omstændigheder takket være vejret) og til adskillige timers hyggeligt samvær med kammerater, har dagen bestemt stået i hyggens tegn.

Der blev også fundet et par godbidder på kræmmermarkedet. Blandt de større triumfer kan nævnes LPer med Grandmaster Flash - The Message og The Who - Tommy. Nu må jeg virkelig snart få sat den pladespiller til igen.

Derudover nappede jeg mig også en af de klassiske grå telefoner med drejeskiver. Modellen som var et ret almindeligt syn for en tyve år siden. Jeg håber, at den virker med min voip-adapter. Om ikke andet burde den i hvert fald kunne tage imod opkald. Jeg kan dog ikke finde ud af det, før jeg finder et af de kabler, som jeg ved, at jeg har i spandevis. Jeg ved bare ikke lige, hvor de er.

Jeps, så blev det den tid på året igen.

Det årlige kræmmermarked i Århus, som bliver arrangeret af Lions. Jeg har været der et par år i træk efterhånden, og det er altid lykkedes mig at finde noget, som jeg bagefter kunne gå og gnække i skægget over. Om det så har været en bunke spil til C64, en ordentlig stabel LPer (udvalgt ud af mange), eller en eller anden lille dims, man lige stod og manglede.

Jeg håber vejret ter sig bare nogenlunde. Det ville jo være rart at afslutte turen med en kold fadøl i solen, selv om det sikkert betyder, at man skal stå i kø i en halv time for at få den. Hvis du ikke har noget bedre at give dig til, så er der åbent frem til på søndag og det er i Tangkrogen

Nogle gange, når man er ude at køre, sker det uundgåelige. Det begynder at regne. Det begynder med et par dråber på ruden, hvorefter en syndflod står ned fra himmelen. Mens de første dråber falder, er man selvfølgelig ved at holde ind på en parkeringsplads. Man sidder og tænker "æj, hvor typisk". Det begynder at dryppe lidt mere, og man beslutter sig for, at bygen nok er overstået i løbet af nogle minutter. Så er det syndfloden kommer. Man bliver siddende i nogle minutter. Måske har man et blad at kigge i eller man hører lidt radio. Før eller siden tager syndfloden af, og man lurer på, om ikke det holder helt op. Mens man tøver, tager regnen til i styrke igen. Efter man har gjort det et par gange, beslutter man sig for, at næste gang regnen stilner bare lidt af, så drøner man ud og ind i tørvejr.

Lige så snart man er nået ind varmen og går hen til vinduet for at kigge ud, så er der tørvejr. Måske skinner solen endda. Æj, hvor typisk.

Mener du selv, at du har styr på de kendte?

Her er et par musikvideoer til at teste det. I videoerne er der enten parodier på diverse kendte folk eller den ægte vare.

Uden videre omsvøb:

Bon Jovi - Something for the Pain

Red Hot Chili Peppers - Dani California

Limp Bizkit - Break Stuff

Various artists - Perfect Day

Jeg faldt lige over en rigtig god artikel om Emusic. Den kan anbefales.

...ud af det blå forsvandt det gode humør.

Nu lærte hele Europa pludselig Lordi at kende, men deres sceneoptræden er ikke, hvor de er stærkest. Bandet er jo meget visuelt anlagt og de gør det bedst i deres musikvideoer. Jeg har derfor samlet mine tre favoritter her. Temaerne er kraftigt inspireret af 80er-horror, og man kan godt se, at Mr. Lordi til daglig arbejder indenfor special effects-området på gyserfilm.

Den første er videoen til sangen, som alle nu kender; Hard Rock Hallelujah:

Den næste er min favorit rent tematisk. Der er dømt ren Evil Dead her i Blood Red Sandman.

Sidst men ikke mindst er der Devil Is a Loser, som er mit yndlingsnummer med Lordi. Læg mærke til guitaren. Cobber ville være stolt.

God fornøjelse

Som tidligere nævnt, går det hele lidt den rigtige vej - ok, bortset fra vejret. En lille overraskelse dukkede op i går, som ellers har holdt sig under min radar. En fortolker til et af de bedste adventurespil nogensinde: LucasArts' Grim Fandango. Fortolkeren hedder Residual og holder til på ScummVMs hjemmeside.

Nu kan jeg både spille Grim Fandango på Amigaen og Mac'en, så nu bliver de to cder hevet ud fra gemmerne igen.

Spillet var et af de første adventurespil i 3D og et af de eneste adventurespil i 3D, som var værd at spille på trods af den ekstra dimension. Spillet oser langt væk af stemning og har en fantastisk tør, morbid humor. Jeg glæder mig allerede til at høre Mannys trætte stemme igen.

---
Lytter lige nu til ''Incomplete'' med Bad Religion

Yip-yip-yippie.

Da jeg bestilte min MacBook, fik jeg at vide, at den forventede shipment date var 1. Juni. Nu er maskinen allerede i trackingsystemet og forventet ankomst er 31. Maj.

Det bliver en laaaaaaang uge.

Men det er kun en god ting ud af mange. Da Lordi vandt Eurovision var det jo den perfekte kickstart på min fødselsdag, som startede øjeblikke senere. Derudover havde jeg en hyggelig fødselsdag med besøg fra det mødrende ophav og smser og opkald fra resten.

Derudover fik jeg fikset nogle småting, som havde irriteret mig og på trods af det mildest talt miserable vejr i dag, har jeg det egentlig overraskende godt. Jeps, det hele kunne være meget værre lige nu.

---
Lytter lige nu til ''Inner Logic'' med Bad Religion

Der er en del underholdende links her, som har mere eller mindre at gøre med Lordi. Enjoy

Lad mig være den første til at byde vore monster-overlords velkommen.
ALL HAIL LORDI!

Så blev det den tid på årtiet. Min ærværdige PowerBook G4 12" skal på pension. Den virker egentlig stadig fremragende, men det kniber lidt med cpu-juicen, når der skal arbejdes med musik og afspilles optagelser i H.264.

Dens erstatning bliver et af de her små monstre:

Ja, en sort Mac. De har været fraværende i mange år, men hermed et hjerteligt velkommen hjem til dem. Den hvide version er også ganske nydelig, men jeg håber, at den ikke-glatte overflade er mindre følsom overfor ridser end de gamle iBooks' er.

Nåja, og så må man jo se, om man ikke kan modificere Apple-logoet til at lyse en mørk, ulmende rød 8).

---
Lytter lige nu til ''The Deadite Girls Gone Wild'' med Lordi

Hurra!

Endelig en radiostation, der kan noget.

"Velkommen hjem! Vi indrømmer det hellere end gerne: Vi har savnet jer. Dig og alle de andre lyttere, der ikke rigtig føler sig hjemme på nogen af de store FM-musikkanaler"

Jotak. Does right what it says on the tin. Nu mangler vi bare en tilsvarende tv-station, så kan det være jeg kommer til at se tv igen. Kanalen spiller alt fra Sting til Nephew og Guns n' Roses og blander det med nyheder, små interessante udsendelser og en meget stor del af sendefladen er musikken.

Jeg er solgt.

Project CA.R.N.I.V.O.R.E. er gået nogenlunde efter planen. Det vil sige, jeg er begyndt at spise lidt kød sammen med morgenmaden, og jeg har haft mærkbart mere energi i den første halvdel af dagen. At jeg så har været godt og grundigt ødelagt i hoften, efter et lidt for kækt træk fra fysioterapeuten i mandags, er en anden side af sagen. Ugen røg lidt i vasken, for det er svært at arbejde på en computer, når man hverken kan holde ud at sidde ned, stå op eller ligge ned i mere end nogle minutter ad gangen.

I det mindste går det den rigtige vej, og fra fredag og fremefter er det begyndt at gå tilbage mod normalen. Men næste gang, jeg går til fysioterapi, får terapeuten at vide, at næste gang, han trækker i mig uden foregående advarsel, så trækker jeg også i ham. Jeg er størst. Det er hans valg.

I fredags humpede jeg en tur med en kammerat, hvor vi gik ned til Gudenåen og gik et stykke udad. Det viste sig, at der er sket en del ændringer de sidste par år, så nu er der udsynspavilioner, nye stier og andet godt. Så er du en dag i nærheden af Randers Regnskov, så prøv at gå ned langs åen (på samme side som Regnskoven) og gå over broen der kommer et stykke ude - efter den gamle, blåmalede jernbanebro, som kan ses i et af de foregående indlæg.

Jeg har desuden lagt lidt nyt ind på siden med "statistik og sjov". Den viser nu fem seneste tilføjelser på min MyWeb-side. Der plejer jeg at gemme ting, som jeg synes ser interessante ud, og som jeg vil se nærmere på senere eller gemme til reference. På trods af at tjenesten er i beta, så fungerer den faktisk glimrende, og man kan bruge den til at dele bookmarks med venner, familie og bekendte.

Jeg klagede min nød til fysioterapeuten tidligere i dag. Jeg undrede mig over, hvorfor jeg ikke blev mere frisk af en gang morgenmad og kaffe, hvorefter jeg fortalte, hvad jeg normalt spiser. Hvis du skulle være nysgerrig, så er det noget hjemmebagt brød med en eller flere slags ost samt lidt vitamintilskud, mineraler og den slags.

Han foreslog, at jeg tilføjer noget kød til morgenmaden, fordi det bliver forbrændt langsommere. Så det vil jeg gøre i første omgang. Men når jeg først har fået fat i noget god feta, så tror jeg næsten også, at jeg slår over på tyrkisk morgenmad igen. Feta, oliven, agurk, tomat, brød, juice og kaffe. Det er i hvert fald noget, der giver noget ballast og energi til at møde dagen - hvis jeg tilføjer lidt skinke er det vel noget nær en helgardering. Åh ja, og så minder det jo lidt om det her...

Selv om der er nok af ting, der kan gå på humøret, er det nu alligevel svært at forblive i dårligt humør, når stuen er badet i lys, og cykelturen i formiddags var rar, selv om den var kort. Til gengæld har jeg lovet mig selv, at jeg vil vove mig ud på en lidt længere tur i løbet af ugen. Selv om man skal have noget arbejde fra hånden, skal der også være plads til at besøge familien, og turen ud til min farmor og farfar går langs gudenåen over den gamle jernbanebro og via nogle små, snørklede stier.

Det er næsten som i gamle dage, hvor jeg selv boede i den ende af byen, selv om jeg gik i skole i den anden ende af byen. Det var sjældent, at jeg ikke kom forbi min farmor om eftermiddagen for lige at samle lidt kræfter, før jeg skulle op ad den sidste bakke på vej hjemad (skoleturen var nemlig så fantastisk uretfærdig, at det sidste stykke begge veje var op ad en lang bakke). Så når jeg kører derud, er det lidt ligesom i gamle dage. Bortset fra at broen ikke længere truer med at brase sammen under cyklens vægt. Den er nemlig heldigvis blevet sat i stand siden da.

---
Hører lige nu: Falling to Pieces med Faith No More (DR Rock)

Det er utroligt, som man kan stå op og være højt motiveret, for så at miste al motivation det øjeblik, man sætter sig ned med arbejdet. Jeg har siddet og hugget og stikket uden rigtigt at være kommet nogen steder. Jeg føler et manglende overblik, som gør det svært at få prikket hul i den store ballon.

Det hjælper naturligvis ikke, at det medfører stress over, at man ikke kommer fremad så hurtigt, som man gerne ville. Det får bare tankerne til at køre i baghovedet og gør det endnu sværere at koncentrere sig.

Onde cirkler er onde.

---
Lytter lige nu til ''Passion ~Single Version~'' med Utada Hikaru

I De Gode Gamle Dage(TM) - omkring 2002 faktisk - havde jeg en konto på Emusic. Det var lang tid før, vi havde iTunes Music Store i Danmark, og dealen var ret god. For et fast, lavt beløb kunne man downloade alt det musik, man havde lyst til. Vel at mærke i helt almindeligt mp3-format, selv om kvaliteten kun var 128kbps - hvilket er lidt i den lave ende. Derudover var udvalget hovedsageligt fra de mindre pladeselskaber, så tidens pophits var sjældent at finde blandt udvalget - hvilket dog ikke generede mig. Mine personlige favoritter var nemlig på Emusic.

Men tiderne ændrede sig desværre. Nogle få idioter benyttede lejligheden til at hente løs på en måde, så det ikke var rentablt for Emusic, som betalte pladeselskaberne lidt per download. Derfor blev der først sat en øvre grænse på downloads - dog uden at den var nærmere defineret. Kort tid efter blev Emusic opkøbt og alt blev ændret til det værre. Deriblandt en grænse på 30 downloads om måneden for $10. Det syntes jeg var en utroligt dårlig idé, da jeg tit brugte Emusic til at gå på opdagelse blandt musik, jeg ikke kendte. Pludselig skulle man være påpasselig med hvordan man prøvede ting. Jeg synes stadig, det er en utroligt dårlig idé, men i det mindste er forretningsmodellen blevet lidt bedre siden sidst. For $20 får man 90 sange om måneden. Regner man lidt på det er det yderst favorabelt i forhold til konkurrerende services - og så får man musikken i mp3 med høj bitrate og det er naturligvis helt uden begrænsninger.

Samtidig har de også forbedret interfacet og features, så det er noget lettere at finde interessant musik indenfor alle genrer. Jeg har lige brugt mine 90 downloads for denne måned, og jeg har stadig 4 skiver liggende i min kurv til senere.

På to måneder er det blevet til musik fra japanske Balzac, The Dwarves, danske Horrorpops og Nekromantix, en skive med barok-violinstykker, en opsamling med alternative country (inkluderer blandt andet L7, Johnny Cash og Presidents of the USA), Napalm Death, The Donnas, 7 Seconds, The Bruisers, Black Flag, Minor Threat og Pennywise.

Det er rart endnu at gå på opdagelse og få købt nogle af de ting, som man ellers har gået og udskudt. Nåja, og så var det en positiv overraskelse at opdage, at jeg frit kunne downloade alt, hvad jeg tidligere har downloadet i den nye, højere kvalitet.

---
Hører lige nu: ''World Of Dust'' med Nekromantix fra skiven Dead Girls Don't Cry

Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at lave en Flickr-konto. Det er strengt taget ikke fordi, jeg synes jeg har noget behov for at have en, men jeg kan godt lide konceptet med, at andre måske kan bruge billederne til noget og finde dem via tags.

Jeg har ved samme lejlighed lagt et lille Flickr-modul ind her på siden, som man kan nå via "Billeder"-linket ude i siden. Så kan man hele tiden se de 50 nyeste tilføjelser på min Flickr-konto.