F/A 18 Interceptor

Det kneb lidt med at komme i omdrejninger i dag, så jeg valgte at lave noget andet til at starte med. Det blev et remix.

fa18interc_1

Her den anden dag sendte en kammerat mig et link til en midi-udgave af titelmelodien til F/A 18 Interceptor til Amiga. Jeg besluttede mig for at hive midifilen ind i GarageBand, fikse et par mangler, ændre instrumenteringen lidt og tilføje noget elhegn. Resultatet kan findes her.

Jeg ved udmærket godt, at guitaren slet ikke var nødvendig, for jeg har allerede hørt det nummer til døde, som det oprindeligt lød. Jeg kunne bare ikke lade være. Det tiggede næsten om det.

|