- og selvfølgelig også hans ledsager Rose:
BBC har et ganske omfattende site om Doctor Who, men se et afsnit
først ![]()
Hvis du endnu ikke har set serien, så kan du råde bod på det ved at hoppe over på cdwow og købe boxsettet for sølle £14 - de bedste £14 du nogensinde kommer til at bruge. Det er timevis af den bedste underholdning, man kan købe på en dvd.
Nu kan jeg både spille Grim Fandango på Amigaen og Mac'en, så nu bliver de to cder hevet ud fra gemmerne igen.
Spillet var et af de første adventurespil i 3D og et
af de eneste adventurespil i 3D, som var værd at
spille på trods af den ekstra dimension. Spillet oser
langt væk af stemning og har en fantastisk tør,
morbid humor. Jeg glæder mig allerede til at høre
Mannys trætte stemme igen.
---
Lytter lige nu til ''Incomplete'' med Bad
Religion
Jeg hører nogle interviews af Karl Bjarnhof, hvor han taler med så vidt forskellige folk som Jens Otto Krag, Osvald Helmuth og forfattere som Karin Michäelis og Thit Jensen. Michäelis er underholdende, lidenskabelig og beleven, selv om hun tydeligvis er i sit livs efterår. Thit Jensen er mildest talt kontroversiel og har fut i mundtøjet.
Det kan anbefales at lægge øret til. Hvis du mangler software til at håndtere podcasts, er iTunes gratis og fremragende til formålet.
Spillet er lidt i stil med Diablo-serien, men der er guilds og andet godt. I bund og grund er konceptet det samme som i alle de andre spil af typen: Slå monstre ihjel, bliv stærkere og kæmp mod andre spillere, når du har lyst. Det er ganske fornøjeligt, hvis man er til den slags og hardwarekravene er til at overse.
Det eneste reelle minus er, at man skal hente via Fileplanet - også kendt som Internettets busindgang; Du skal kæmpe mod bevæbnede pensionister for at få en plads på bussen. Det er gratis at få en konto, men de er gode til at skjule det. Grisebasser.
Hvis du vil se lidt mere om spillet, så har IGN en anmeldelse af det.
Tror I ikke på det? Så se det finske bud her:
Helvede frosset over med et drys af ABBA? Jeg
tror, jeg bliver nødt til at se skidtet for en gangs
skyld. (billede linker til hjemmesiden)
----
Lytter lige nu til ''Rent'' med Kafkas
Forhåbentlig kommer der et vidt udvalg af anime-serier, som kan få folks øjne op for, at anime er mere og andet end pukkelmon og små piger med alt for store øjne (for slet ikke at blande tentakler ind i det - men det kaldes altså hentai). Nogle af de mest intense og voldsomme jeg har haft med tv-mediet er animeserier som Neon Genesis Evangelion og Berserk. Der er mange andre fantastiske serier og film, som giver oplevelser, der ganske enkelt ikke kan lade sig gøre på det normale filmmedie.
Så tag og kig på det. De har i hvert fald gjort alt rigtigt: Beholdt originalsproget og sat danske undertekster på. Lad os håbe, der også kommer nogle gode serier. Jeg kender ikke den første, som man kan se, men nu har jeg i hvert fald tænkt mig at se nærmere på den.
---
Lytter lige nu til ''Deine Schuld'' med Die Ärzte
Men hey! Neurox to the rescue. Han har igen på nogle timers kodning præsteret, hvad Natfilm indtil videre har forfejlet et par år i træk. Hermed præsenteres programmet for Natfilm 2006 i Århus.
Det er der nogle videnskabsmænd, der har testet,
og man kan se de spøjse resultater her. Måske skulle jeg passe på
med al den kaffe ved siden af specialet. 8)
Opdatering: Jeg fandt lige et eksempel mere.
Men var han altid det? Hvordan var Chuck Norris, før
han smadrede alle skurke i hele verden?
Det er der en tapper troubadur, som nu vil fortælle
os om: Legenden om Den Unge Chuck
Norris.

Men jeg har ikke set noget, som kommer op på siden af Guitar Shred Show - kombineret guitarlir med indbyggede lektioner og jam.
Konceptet er pænt sært. Vi har den her super
guitar-sensei på en ø (som i øvrigt er holdt lidt i
stil med The Curse of Monkey Island),
som åbenbart ikke rigtigt laver andet end at
meditere og spille vild spade.
Her kommer det blærede så ind: Alle relevante
fingerbevægelser er genskabt i animeret form og man
kan se tabs til hvert eneste af de vilde
guitarstunts, som Mr. Fastfinger kan lave. Det er med
andre ord bare at gribe guitaren og øve sig.
Men det er ikke det hele. Der er også en jam-mode,
som er mere end almindeligt underholdende. Uden at
afsløre for meget kan jeg sige, at du har en idé om,
hvad der venter, hvis du har set Crossroads. Altså
den rigtige og ikke den, der er til grin. Prøv det.
Prøv det. Der er næsten lige så mange
overraskelser i som i et Kinder-æg.
Hvis I vil have mig undskyldt... jeg har nogle riffs,
jeg skal øve mig på.
Men også archive.org har et stort udvalg af underholdning - blandt andet film og tv. Her vil nørder af den lidt ældre generation formentlig få julelys i øjnene ved de samlede afsnit af Computer Chronicles, hvor man blandt andet kan se Amigaen lammetæske alle de samtidige platforme. >
Det forholder sig sådan, at jeg aldrig har været den store fan af Joss Whedons produktioner - især Angel og Buffy, som formentlig er hans mest kendte. Det var nok også derfor, der gik noget tid, før jeg langt om længe bukkede under for nysgerrigheden og købte dvd-boxsettet på cdwow for en slik. Jeg besluttede mig for at se serien til at falde i søvn på - og falde i søvn gjorde jeg. De to første gang jeg prøvede at se første afsnit. Det var ikke fordi, det var kedeligt, men jeg opdagede bagefter, at pilotepisoden er lidt over to timer lang (den hedder forøvrigt Serenity). Så er det jo ikke så sært, når man kommer lidt for sent i gang.
Jeg satte den på lidt tidligere og synes, det smagte af mere, så jeg nappede et afsnit mere. Og et afsnit mere. Og et afsnit mere. Derefter stod den på to til tre afsnit hver aften indtil serien var færdig og så startede jeg forfra. Serien er den bedste tv-underholdning, jeg nogensinde har set. Det er lige før omstændighederne er ligemeget, for det er i høj grad personerne, som gør serien interessant. Heldigvis er afsnittene også spændende i sig selv, men man begynder først at få føling for det større plot i serien efter at have set en håndfuld afsnit. Det var helt sikkert også medvirkende til at Firefly aldrig fik den succes på Fox, som den burde have haft. De valgte nemlig at starte serien ved afsnit to, så man aldrig fik den langsomme, grundige introduktion, som Serenity-afsnittet giver. I stedet valgte de at vise det afsnit som det allersidste. Flot.
Men hvad er det egentlig for noget? Stilistisk set er det en blanding af sci-fi og western - med en let overvægt af sci-fi. Det er sådan set også meget passende, for science fiction er jo før blevet beskrevet som et "wagon train to the stars" - altså de tidlige westernhistorier med nybyggere men på vej mod nye galakser.
Der er dog ikke noget nybyggeri over
Firefly. Besætningen er en spøjs blanding af
folk, som bare gør, hvad de kan, for at få hverdagen
til at hænge sammen. Hovedpersonen er den
karismatiske Malcolm, som formentlig er det tætteste
vi kommer på en ny Han-Solo. Han er desillusioneret,
men en gavflab og ikke bange for at lave rav i den.
Resten af besætningen er et sammensurium af tidligere
soldater, en læge, en lykkeridder, en eskortpige, en
slags munk/præst, en hjerteknuser af en kvindelig
mekaniker og en mystisk teenagerpige, som ikke er
helt normal. Man kommer til at holde af dem alle hver
især for deres personligheder og ender med at sidde
på kanten af sædet i hvert afsnit. Der er en
fantastisk blanding af action, spænding, lidt gys og
masser af tør humor, som jeg endnu ikke har set ramme
ved siden af.
Men det uhyggelige skete - Fox stoppede serien, som
de gør med de fleste af deres lovende serier.
Heldigvis gav Joss Whedon ikke op, og i mellemtiden
gik fans af serien i gang med den formentlig mest
omfattende guerilla-marketing i verdenshistorien. Søg
på "Firefly" på Google, hvis du skulle være
i tvivl om, hvad jeg mener. Nu er jeg jo sådan set
også skyldig i at gøre det samme, men det er i en god
sags tjeneste. Firefly-boxsettet har
konsekvent ligget lunt placeret på diverse
salgslister på nettet, hvilket utvivlsomt skyldes, at
fans har fået venner til at se serien, som er blevet
hooked og har fået deres venner til at se serien og
så videre. Som ringe i vandet. Whedon gik i mellemtiden i gang
med at lave sin første spillefilm, som blev
opkaldt efter pilotepisode - altså
Serenity. Den fik anmelderroser uden
lige, men blev alligevel kun en moderat succes -
muligvis fordi markedsføringen var relativt
afdæmpet. Jeg fik den heldigvis at se, mens den
gik i biografen. To gange. Nu ligger den også her
på dvd og venter på at blive set igen.
Selvfølgelig er det korte af det lange: Se serien.
Stik mig en hat at gumle på, hvis du ikke kan lide
den. Hvis du rynker på næsen ad sci-fi eller
westerns, så glem det denne ene gang og giv
Firefly en chance. Du vil ikke fortryde det.
Der er vitterligt noget for enhver smag, medmindre du
foretrækker at rulle dig i reality-shows.
I mellemtiden vil jeg og de andre browncoats sidde på kanten af
sædet i spænding over de seneste udviklinger i sagaen
om Firefly og Serenity.
Håbet er heller ikke ude endnu fra studiets side.
Hvis Serenity klarer sig godt på
dvd-markedet, kan der stadig blive tale om en
efterfølger - eller hvem ved.. måske en serie baseret
på filmen...




