Wuergler.dk

Jeg har netop købt en tripod på Ebay til mit kamera. Alt inklusive blev det under 120 kroner, og det billigste junk, jeg har fundet her i byen, har kostet omkring 3-400 kroner. Det her ser til gengæld ud til at være af den rigtige slags:

Så skal der for alvor leges med eksponeringstider

Jeg kunne ikke lade være med at grine over den her...

Hvad skal man dog gøre, hvis man slukøret er inde for at læse PS3-sektionen på Gamespot, efter at være gået forgæves efter en PS3-maskine? Jeg tror, Microsoft har "et godt tilbud til dig":

Niiiiice and subtle...

Jeg har lagt en tekstfil ud på nettet, som folk må benytte for små 20 kroner. Da jeg ikke kan være sikker på, at folk rent faktisk vil betale for at bruge min tekstfil og måske bare henter den og bruger den ulovligt, har jeg hermed lagt en afgift på 5 kroner per lagermedie, der bliver solgt i Danmark. Jeg er godt klar over, at det virker som en legalisering af piratkopiering af min tekstfil, men jeg håber, at folk kan hæve sig over det og betale mig både for min tekstfil og for alle lagermedier, de køber i fremtiden.

Jeg regner med, at folk vil have fuld forståelse for det, for det svarer jo bare til at man køber en vaskemaskine, hvor man betaler for nogle funktioner, man aldrig vil bruge. Jeg håber, at folk indser, at det medvirker til udvikling af fremtidige tekstfiler, som de kan gemme på deres medier. Det er med andre ord potentialet, man betaler for her.

Synes du det lyder tosset? Hvis de må, så må jeg også.

Man gør sig ikke helt begreb om, hvor stor en 24" computermonitor er, før den rent faktisk står foran næsen på én. Det bliver så yderligere tydeligt, når man trækker et vindue fra sin laptop-skærm over på den eksterne monitor. Jøsses de er små. Jeg prøvede at surfe lidt med monitoren sat til at fylde hele skærmen (1920*1200). Det kunne jeg slet ikke overskue.

Man læser nu engang bedst i kolonner, og det er da også årsagen til, at min blog er sat op, som den er.

Det er svært at få armene ned over ren begejstring over det her monstrum. Det tog alt for lang tid at få den leveret, men den har været ventetiden værd.

Nu skal der spilles Xbox 360 til øjnene bløder. ^_^

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det altså en iPod Photo 30 GB model - ikke de nye og tyndere videomodeller .

P.S. er den ikke nuser?

...eller bare en tilfældighed?

Jeg sad og læste lidt om forskellige opløsninger i dag i forbindelse med Playstation 3 og Xbox 360. For dem, der ikke er klar over det, er der to af de såkaldte high definition-opløsninger på de TV, hvor der står "HD-RDY" eller "HD Ready" på.

Microsoft har snakket om, at navnet Xbox 360 kommer af, at gameren er i centrum - altså i midten af 360 grader. Total immersion og alt det snask. Men så slog det mig:
1080... 720... 360...
360... 720... 1080...

Tilfælde eller ej? Aner det ikke, men det er da meget sjovt.

Så blev Sonys Playstation 3 lanceret i Japan til "stor success". Ja, der blev i hvert fald udsolgt. Alle 80.000 som skulle fordeles til et helt land. Til sammenligning sælger Nintendos DS Lite som regel 100.000 til 160.000 på en uge. Sony må virkelig være tilfredse.

Det blev selvfølgelig ikke sjovere for de stakkels japanere, at mange af maskinerne slet ikke gik til dem, men blev opsamlet til videresalg på auktioner.

Men hvad med de få, heldige som kom hjem med en spritny PS3? Tjah, de har i hvert fald ikke de mest spændende titler at vælge imellem, og selv et af de såkaldte "flag ship"-spil, Resistance: Fall of Man, endte i skyggen af Xbox 360s Gears of War. Det ser heller ikke for lovende ud for multiplatformspil. Der er ganske vist kun en enkelt ude indtil videre, som både findes til Xbox 360 og PS3, men her var PS3-versionen ret underlegen med hakkende opdateringshastigheder (som ganske vist også var at finde på 360, men i langt mindre grad) og en langt dårligere online-del.

Sony skal virkelig tage sig sammen, hvis de skal vise konsol-gamere, hvorfor de skal lange næsten 5500 kroner over disken for en PS3, når de kan købe en Xbox 360 med flottere spil og bedre online-del for omkring 2600 - eller 1800 hvis man kan leve uden en harddisk (som om).

Med lanceringen af Microsofts online-forretning, hvor man kan leje film i high definition og købe serier i hhv. standard definition og high definition, forsvandt en stor del af grunden til overhovedet at have et hi-def medie som Bluray eller HD-DVD. Jeg ser alligevel sjældent film flere gange, end at det kunne betale sig at leje dem - det er mest for bekvemmelighedens skyld, at jeg køber dem på dvd. Det er jo lettere end at skulle vade i Blockbuster eller den lokale kiosk hver gang. Hvis man får leveret filmene lige til stuen på et par timer (eller hurtigere alt afhængigt af forbindelsen), så er der jo ikke mange gode grunde til at skulle ud i regn/snevejret, medmindre man alligevel skal hente snolder...

Ja, så var hjemmesiden lige nede i pænt lang tid.

Det var en oplevelse præget af dårlig kommunikation og langsommelighed fra mit webhotels side. Men jeg kan da trøste mig med, at der tilsyneladende ikke er gået data tabt (selv om jeg har lokal backup, hvis det er...)

Efter flere år med en tilsyneladende død klient til Yahoo!'s messenger-service, er de pludselig kommet stærkt igen.

Ud af det blå er kommet en beta med understøttelse af iSight og andre webcams, iTunes, de nyeste smileys, growl, bridge til MSN-netværket og samtidig er der kommet unified metal-interface og for at det ikke skal være løgn, er det også en universal binary.

De lover at der vil være voice-support i næste udgave - det bliver spændende at se, om det inkluderer deres voip-netværk, eller om det bare er Yahoo<->Yahoo. Under alle omstændigheder fik Yahoo! Messenger pludselig en plads på min harddisk igen.

Akkeja, hvem ved hvor bølger starter, og hvor de slutter?

Det er i hvert fald let at overse hvor noget starter, når man ikke gør sig umagen at til henvise til kilden ... :P

Selvfølgelig skal ret være ret, og efter der først er en, der har taget stafetten og løbet med den, bliver det svært at spore, hvor den kommer fra.
Men så vidt jeg kan se på blogbot, var jeg først. Så dér. Wuergler.dk - nu med trendsetting. Nyah.

P.S. Far er hverken vred eller skuffet. Far morer sig.

Hvis du, ligesom jeg, altid kan bruge et par ekstra gigabyte på disken, så har du måske også før prøvet Monolingual, som fjerner oversættelser, du ikke bruger, og som nu også har fået muligheden for at fjerne programmer til bestemte arkitekturer.

Fint nok, tænkte jeg, og satte den til at fjerne PPC-kode fra universal binaries. Det gjorde den sådan set fint og den lod PPC-programmerne (de rene af slagsen) i fred. Men til gengæld fjernede den de frameworks, som Rosetta bruger, så ingen PPC-programmer kunne køre bagefter. Man kan undre sig over, om programmøren er lettere retarderet, eller om han bare går ud fra, at Rosetta ikke bruger dem. Uanset hvad er det en utilgivelig fejl.

Det er relativt let at rette problemet, hvis du er stødt ind i det:
1. repair permissions med disk utility (for en sikkerheds skyld - hvis du får fejl, den ikke kan rette, så prøv med Onyx) og
2. smid OS X install-skiven i og vælg archive and install under options. En halv time senere havde jeg min maskine oppe at rulle igen.

Da jeg for nyligt var i København, fik jeg samtidig samlet en aldrende klump hardware op. Det drejer sig om en NeXTStation, og hvis du nu sidder og undrer dig over, hvad pokker det er for en størrelse, så er den korte version, at det er Mac OS X's forfader. Da Steve Jobs blev sparket ud fra Apple, startede han firmaet NeXT, som lancerede nogle enormt luksuriøse computere i slutningen af firserne. De var også uhyggeligt dyre, men der kom en lidt billigere version på gaden, som kun kostede små $5000, og den blev noget mere populær. Det var en af de modeller, som jeg fik med hjem. Prisen var betydeligt lavere. Faktisk var det noget i stil med nul kroner. Men jeg skylder helt sikkert fyren, der gav mig maskinen, en øl ved lejlighed. Eller et par stykker.

Jeg fandt et ret fint billede på Wikipedia, så jeg slipper for selv at nappe et billede. Min egen maskine er i lige så fin stand:

Men til min store rædsel, ville maskinen ikke starte, da jeg satte den til herhjemme (efter at have slæbt den op på anden sal i buldrende hede). Straks måtte jeg i gang med Google og opdagede, at maskinerne ikke kan starte, hvis de ikke har spænding på det indvendige batteri. Så måtte det jo ud. Det viste sig at være et 3V Panasonic Lithium-batteri af typen BR-2/3A - og de er tilsyneladende ret sjældne, da man nutildags mest bruger CR-batterier i stedet for BR. Nå, men jeg startede med at spørge Aarhus Radio Lager, om de havde batteritypen på lager. Det havde de ikke og henviste i stedet til et andet sted, som heller ikke havde det.

Så måtte jeg jo til at søge lidt bredere, og fandt i en google cache en diskussion, hvor nogle havde fundet ud af, at nogle Duracell-batterier kunne bruges som erstatning, selv om de var lidt store i det. Der fandt jeg straks en del flere hits, men de var alle i USA og ingen ville sende ud af USA.

Nu var gode dyr rådne. Jeg spurgte den lokale elektroniknisse, om han kendte et godt sted at finde batterier her i Danmark, for så kunne man jo i hvert fald prøve at kommunikere lidt med dem. Han sagde, at der vist nok var noget på batterier.dk, og det havde han da helt ret i. Ved nærmere inspektion viste det sig, at de lå her i Randers - og de var Panasonic-forhandlere. Med kun en lille smule håb prøvede jeg at taste den magiske kombination ind "B..R...2/3..A". Og der var bid! Batteriet var ganske vist noget pebret i prisen - det kostede 80 kroner, men det var i det mindste incl. porto og så slap jeg jo for at slå vejnavnet op i telefonbogen.

Ganske som håbet kom der et munternt bongg, da jeg trykkede på powerknappen efter at have sat batteriet i. Derefter skulle jeg ganske vist lige have fundet ud af, hvordan man fik den til at lade være med at boote fra netværket (den kunne jo ikke rigtigt huske, hvad den skulle, fordi der ikke sad noget batteri i), men da det var overstået, bootede bæstet op. Og hold da fast. Det er næsten uhyggeligt at tænke på, at der fandtes et OS af den kaliber dengang. Samtidig er det sjovt at gå på opdagelse og se, hvor mange ting der er adopteret direkte i Mac OS X. Det er ikke så lidt.

Men nu hvor jeg ved, at der er liv i den, lader jeg den bare stå med spænding på - for potentielt at spare på batteriet. Maskinen kører faktisk også relativt hurtigt, selv om man selvfølgelig ikke ligefrem skal bruge den som multimediemaskine (medmindre man regner multimedie som sort/hvide billeder og cd-kvaliet lyd). Men det med at læse manualer igennem og sætte alting op, det må vente til specialet er afleveret.

Indtil da kan den bare stå og emme af rå sex - og så står den så godt til min MacBook

Da iMac kom på markedet i 90erne, fulgte der en iDisk med - et drev på nettet, hvor man kunne gemme sine ting. Nu er der flere forskellige løsninger af varierende kvalitet, men her er der i hvert fald et, der lader til at virke, og som tilmed er gratis:

Man kan bruge et lille tool til Windows til at overføre med, hvis en browser ikke er godt nok, og hvis man sidder på en Mac, er det faktisk endnu lettere.

Selv om det er let at installere og fjerne programmer i Mac OS X, kan man alligevel godt have nogle ting liggende på harddisken, som bare fylder uden at blive brugt. Det kan f.eks. være programmer, man har gemt lidt af vejen eller måske nogle gamle plug-ins eller screen savere.

Indholdet af min harddisk er resultatet af snart fem års brug, og jeg opdagede, at jeg blandt andet havde rester liggende af Mac OS 9, som jo rent faktisk virkede på min foregående maskine. Derudover kan programmet sortere efter, hvornår man sidst har brugt programmerne, og så er det jo oplagt at slette dem, hvor der står "3 years" på. Oddsene er formentlig ret små for, at man kommer til at bruge dem igen.

Programmet er supersimpelt at bruge: Enten vælger du fra listen, eller også trækker du bare et program op på vinduet, og så finder den alle relevante filer og sletter dem. Der er 5 gratis "zaps" i prøveudgaven, og man kan sagtens zappe flere på én gang. Efter jeg havde zappet fem gange, hostede jeg rent faktisk op med de $12.95. Det var simpelt hen for godt til at lade være.

Programmet bor på appzapper.com.

Ingen skal beskylde mig for at ligne MSN-sider (Ja, Anita, jeg kigger på dig :P), så her er noget helt andet. Så kan I lære det (nåja, og det er lidt sjovt).

---
Lytter lige nu til ''Ghetto Youth'' med Business

Som der kan ses på deres hjemmeside: Computere med en internetadgang, der muliggør modtagelse af levende billeder. Indtil videre er det lagt til grund, at dette kræver en bredbåndsforbindelse på minimum 256 Mbit.

Så er der jo ingen is på koen. Det ville straks være værre, hvis det havde været 256 kilobit. Så havde det nemlig drejet sig om latterligt små vinduer med grynede billeder. Jeg går ud fra, at der vil være mulighed for nogle rigtigt fine billeder, når vi engang får 256Mb linjer til privat brug i Danmark.

(P.S. til dem, der ikke har fanget sarkasmen: Det er ret tydeligt, at de folk, der har stået for det her forlig reelt ikke har specielt meget forstand på, hvad de har med at gøre)

Så blev jeg godt og grundigt træt af sommerfugle. Jeg prøver dog stadig et lidt mere glitzy look end normalt. Nyd det mens I kan, for hvis jeg kender mig ret, ryger jeg snart tilbage til noget helt minimalistisk.

Her er så et par billeder af den lille ny...

Kooooom heeeeeer....

Kom heeeeeer lille MacBook

Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men hvis jeg bliver vækket af en uvant lyd, så er jeg helt rundt på gulvet det første stykke tid. Det uanset at jeg egentlig godt kender lyden. Det skete i dag. Normalt er det enten lyden af dørtelefonen eller mobiltelefonens alarm, der vækker mig. I dag var lyde nanderledes. Det var en underlig kimen, og jeg kiggede desorienteret på min nye telefon, som ikke var sat til.

Derefter begyndte jeg at overveje, om jeg bare havde hørt lidt forkert. Jeg løftede derfor alligevel røret til dørtelefonen og prøvede med det "hallo", men der var ikke bid. Så kom lyden en gang til, og denne gang lige ved siden af mig. Denne gang blev den svaret af "et øjeblik", og jeg drønede ind for at finde min morgenkåbe. Hvad pokker skal det også ligne, at andre i bygningen lukker de her lurvede post-typer ind i bygningen, så de kan ringe direkte på dørklokken, som jeg normalt aldrig hører?

Nå, men så fik jeg da min Koolsink - en del af mine forberedelser til ankomsten af min MacBook. Min nuværende maskine er i forvejen en af de godt lune, så jeg er selvfølgelig gået i gang med at lege med den med det samme. Det må siges, at den er effektiv den Koolsink. Den er lige så effektiv, som den er simpel.

Jeg har sat maskinen til at encode noget video, hvilket under normale omstændigheder ville betyde, at den ville være relativt ubehagelig at røre ved, fordi processoren bliver 66 grader, før blæserne går i panik og holder den der, og det kan ikke rigtigt undgå at forplante sig til resten af kabinettet.

Men lige nu, hvor processoren faktisk er nået op på over 60 grader, er kabinettet stadig kølig over det meste. Normalt ville den være stinkende varm over F-tasterne og godt varm der, hvor man hviler håndleddet på den venstre side. Alene det at den har taget så lang tid om at nå derop (snart tyve minutter) er ganske fantastisk, men at maskinen bare er behagelig lun at røre ved, samtidig med at den hælder i en langt mere praktisk skrivevinkel er jo bare helt fantastisk.

Konceptet bag Koolsink er ekstremt simpelt. Det er reelt set ikke andet end en aluminiumsplade med nogle gummiben. Nogle vil sidde og tænke, at det nok ikke er særligt effektivt, fordi bunden af maskinen er på fire ben og derfor ikke er i direkte kontakt med maskinen. Det er både rigtigt og forkert. Fordi maskinen står hævet lidt over pladen, giver det et bedre airflow. Den varme luft bliver så at sige presset ud naturligt - også fordi den lette hældning opad betyder, at varmen har en vej at suse ud ad.

Jeg kan mærke at Koolsinken er blevet en anelse varmere, men det betyder kun, at den har nået stuetemperatur i stedet for at være isnende kold at røre ved. Kombineret med at Powerbookens kabinet kun et let lunt, peger det jo på, at konceptet virker aldeles fremragende.

Mens jeg sidder og skriver dette, er blæseren gået i gang, fordi processoren ramte 64 grader. Og maskinen er stadig ganske fin at røre ved. I modsætning til normalt kan den dog rent faktisk bringe temperaturen nedad. Under normale omstændigheder ville den stakkels blæser som sagt stå og halse ved 66 grader, men nu kan den rent faktisk lede luften væk, så temperaturen daler langsomt, mens blæseren bare kører på laveste blus. (opdatering - den er nu faldet til 62,9 og lader stadig til at være for nedadgående)

Hermed en gang mad props til Koolsink. Passiv køling kan vist ikke laves meget bedre til menneskepenge.

Nu hvor det trods alt er lidt forårsagtigt i vejret, blev det også tid til et lidt mere forårsagtigt tema på bloggen. Indtil jeg bliver træt af det i hvert fald.

Det ser ud til at selv IE kan finde ud af at vise det, selv om den er langsom til at rendere det. Men det er jo utroligt nok, at den overhovedet kan finde ud af det, så det må være godt nok. Man kan ikke lave css-babymad for evigt. Der er trods alt overlegne alternativer, som er ganske gratis - og uden lige så mange huller

Så blev det den tid på årtiet. Min ærværdige PowerBook G4 12" skal på pension. Den virker egentlig stadig fremragende, men det kniber lidt med cpu-juicen, når der skal arbejdes med musik og afspilles optagelser i H.264.

Dens erstatning bliver et af de her små monstre:

Ja, en sort Mac. De har været fraværende i mange år, men hermed et hjerteligt velkommen hjem til dem. Den hvide version er også ganske nydelig, men jeg håber, at den ikke-glatte overflade er mindre følsom overfor ridser end de gamle iBooks' er.

Nåja, og så må man jo se, om man ikke kan modificere Apple-logoet til at lyse en mørk, ulmende rød 8).

---
Lytter lige nu til ''The Deadite Girls Gone Wild'' med Lordi

Så offentliggjorde Nintendo navnet på deres næste konsol.

Jeg var egentlig glad for kodenavnet "Revolution", fordi det perfekt fangede det, som maskinen står for: En revolution.

De argumenterer for, at det står for "We" - at man samles om konsollen uanset aldersgrupper. De siger også, at det kan udtales af folk over hele verden. Det kan godt være, men jeg kommer bare til at tænke på en flash-animation med et egern, der siger "Weeeeee".

For de folk, som gerne vil have en af de nye Macs, men af en eller anden grund er afhængig af et eller flere Windows-programmer eller hardware, der kun er Windowsdrivere til, er der nu en uofficiel "officiel" løsning fra Apple kaldet Boot Camp. Den hjælper med at ompartitionere harddisken og har alle driverne til Windows samlet.

Når man starter maskinen, skal man bare holde en tast nede og vælge hvilket af OSerne, man vil køre. Det bliver næsten ikke lettere. I hvert fald ikke før Mac OS X 10.5 kommer ud, hvor der er rygter om, at Windows kan køre samtidig med Mac OS, hvis man har en kraftig nok maskine.

Nu blev der i hvert fald en undskyldning mindre for ikke at hoppe over på den grønne side af hegnet

Det er ikke kun i medierne at aprilsnarer dukker op. Selv på den ærværdige Commodore 64 dukkede der en aprilsnar op i år.

En "256 byte intro".

En lille vektorkube, som kører "one-frame" (demosprog for lige så hurtigt som skærmen kan opdatere). Folk kommenterede da også, at den kørte hurtigere end øjet kunne opfange det. Eller at man bare skulle rotere monitoren for at få totalt flydende rotation af kuben.

---
Lytter lige nu til ''Death To Dance'' af Business

I går blev jeg tilpas træt af min eksisterende mailløsning. På trods af adskillige mails frem og tilbage og en del forklaren fra min side, som blev totalt ignoreret af den anden part, bed jeg i det sure æble og oprettede en konto hos spamcop. Det koster $30 om året, men til gengæld kan jeg fortsætte med min nuværende server og filtreringen er uhyggeligt effektiv indtil videre. Jeg har slået spamfiltrering fra i min mailklient, for det ser ud til, at det er lettere at slette de få, der eventuelt skulle snige sig igennem, end at skulle fjerne eventuelle falske positiver ud fra spamfiltret igen.

Det har været en meget, meget langsom søndag indtil videre. Men nu er kaffen i det mindste klar.

Wow. Bare... wow. Det er tydeligt, at koderne har lært Nintendo DS bedre at kende siden sidste år. For anden gang bliver Neoflash Compo afholdt og resultaterne i år rækker fra middelmådige til ufatteligt gennemførte.

Jeg tog lige et screenshot af et af de mest imponerende - Tales of Dagur.

Det er jo på niveau med de flottere SNES/Playstation 2D-titler. Musikken halter lidt efter, men den er ikke skrækkelig.

Det er kun et af mange lækre titler. Der er også en C=64 emulator og en multi channel tracker (mildest talt imponerende - med skræddersyet interface til DSen) med i konkurrencen

Se de andre titler på den officielle hjemmeside. Der er masser af screenshots.

Takket være Joachim Jensen kan man nu høre DR Netradio i fuld kvalitet (128Kb) i iTunes på OS X. Det betyder, at man kan streame til anlægget med Airport Express eller bare bruge en anden Quicktime-baseret afspiller og Airfoil. Der skulle også være dukket noget op til Windows, så man kan streame med andet end iTunes.

Det er lækkert. Så kan DAB-radioen blive stående inde i soveværelset og jeg kan stadig høre de samme kanaler - endda i noget bedre lydkvalitet.

Jo længere tid der går, des mere glad bliver jeg for min Airport Express. Trådløs musikafspilning, trådløs udprintning og trådløst netværk i samme lille boks. Det er lækkert, at man ikke skal rode med kabler, selv om man roder med flere forskellige computere. De kan alle finde ud af at streame til anlægget. Nåja, i hvert fald Windows og Mac OS X-maskiner. Min Amiga har ikke lært det endnu, men det kan jo være, at det kommer en dag.

Har du nogensinde haft brug for at sende en email, som var lige præcis for stor til, at modtageren kunne få den?

Nu har Pando gjort noget ved det. Det fungerer ved at både afsender og modtager henter et lille program (under 2MB), og afsenderen bruger derefter programmet til at sende en lille .pando-fil til modtageren. Med det samme går afsenderens computer i gang med at uploade filen til Pandos servere (krypteret) og lige så snart modtageren begynder at hente med sin Pando-klient, så downloader han/hun fra henholdsvis Pandos servere og afsenderens maskine. Som modtager ser man ikke andet, end at filen kommer lige så stille dumpende (eller vanvittigt hurtigt alt efter hvor meget, der er blevet uploadet til Pandos servere).

Sådan ser selve Pando-klienten ud. Dejligt simpel, ikke sandt? Den findes både til Windows og Mac OS X. Den er stadig i beta, men jeg blev i hvert fald ret hurtigt accepteret, da jeg søgte om at blive en del af beta-programmet på deres hjemmeside.

AltME er en spøjs størrelse. Det er lidt en blanding af instant messaging, mail og IRC - men samtidig vedvarende som nyhedsgrupper. Det er ret praktisk til projektstyring og kommunikation med små eller store grupper af folk. Det er bygget i Rebol, som de fleste programmører udmærker sig ved overhovedet ikke at kende. Men det er så deres eget problem. Rebol-udvilkere er næsten lige så fanatiske over deres udviklingssprog, som Linuxfolk kan være det om deres OS - dog af ren begejstring og ikke nogen bagvedliggende dagsorden som had til Microsoft, eller småfundamentalistiske ideer om at al software pinedød skal være gratis.

Der er nu en version af AltME på vej til Mac OS X, hvilket betyder, at det får en permanent plads på min harddisk. Men den helt store nyhed er fildeling. Lav din egen lukkede verden og del alle de filer du vil med folk. Lav en verden og invitér gamle klassekammerater til at deltage. Læg filmklip, billeder, lydoptagelser eller alt muligt andet ind og alle kan hente det. Det eneste det kræver er, at den, der har oprettet en verden, lader sin maskine køre. Hvis den bliver slukket kan der ikke forbindes til verdenen så længe.

Ifølge manden bag Rebol dukker den nye version af AltME op senere i dag på den officielle hjemmeside. Jeg glæder mig.

--

Opdatering. Jeg har nu prøvet betaen og revolutionen udeblev desværre i en vis grad. Der er begrænset størrelse på uploads og de SKAL først uploades til en server i stedet for, at det fungerede som et P2P-system. Det er dog stadig glimrende som diskussionsforum og til deling af mindre filer (under 20 MB).

P.t. er der stadig lidt for mange problemer med OS X-versionen af AltME, men det bliver forhåbentlig snart fikset. I hvert fald bevæger Rebol sig som helhed hurtigt fremad på platformen.

Jo mere jeg leger med last.fm, des mere begejstret bliver jeg. Nu er det muligt at følge med i, hvad der hitter lokalt her via den fine lille top 10-liste ude i siden. Klikker man på listen, får man en mere avanceret statistik samt en oversigt over de senest afspillede numre. Det er nu lidt smart.

For nyligt dukkede Democracy-playeren op og blev dækket vidt og bredt. Jeg hentede den ned, men det var også alt, det blev til. Havde jeg vidst, hvad jeg havde hentet, havde jeg sikkert startet playeren noget før.

Hvad er det så? Hvis du har prøvet podcast-delen af iTunes, har du en nogenlunde idé om, hvordan interfacet virker.

Ok, så det er ikke helt så rent i linjerne som iTunes, men jeg synes bestemt ikke, at det er en øjenbæ.

Man kan sortere de tilgængelige video-feeds efter popularitet, kategorier, alfabetisk, dato og tags. Til at starte med er popularitet ganske god, for man får bestemt nogle af de bedre videoer - for eksempel hvis man vælger de mest populære på del.icio.us.

Når man har valgt nogle feeds, er det bare at læne sig tilbage, indtil Democracy fortæller, at den har noget at se på. I Mac OS X ser det sådan ud:

Man hiver derefter bare Democracy frem igen og går ind under nye videoer. Der kan man se en liste over de videoer, man har set, og dem, man endnu ikke har set:

Jeg lod den hente lidt løs i går aftes og så derefter små klip, indtil jeg var klar til at gå i seng. Var der noget godt imellem? Åh jo. Der var et par gode, som jeg havde set før og et par stykker som var so-so. Der var hele 7, som var så gode, at Democracy fik besked om at lade dem ligge på harddisken. Hvis man ikke gør det, sletter den automatisk efter 5 dage. Det er en meget god måde at sørge for, at harddisken ikke bliver helt spændt til bristepunktet.

Democracy er open source (GPL for at være mere præcis) og kan hentes på Get Democracy til både Mac OS X, Windows og Linux.

Når nu musikbranchen gør alt hvad de kan for at hindre folk i at blive eksponeret for ny musik, så er det godt, at der er andre, der kan gøre noget ved det.

To af mine yndlingsprojekter for tiden er henholdsvis Pandora og Last.fm. De virker lidt på samme måde, men har alligevel hver sin indgangsvinkel til opgaven.

Pandora virker lige ud af æsken. Indtast en kunstner eller en sang, som du kan lide, og den vil spille flere sange i samme stil. Den forklarer endda hvilke karakteristika, der gør, at kunstnerne bliver valgt.

Jeg prøvede med Bad Religion og resultaterne var slet ikke ved siden af. Interfacet ser sådan ud:

Dens forslag er egentlig meget godt ramt. Bad Religion, Pennywise, All og NoFX ligger alle i mere eller mindre samme genre.

Hvis der skulle være nogle numre, som man ikke bryder sig om, så trykker man på "Guide Us"-knappen og får blandt andet følgende valg:

Desværre findes der i øjeblikket kun et webinterface til Pandora, hvilket nok betyder, at jeg ikke kommer til at bruge det så meget, som det egentlig fortjener.

Last.fm kan fungere på samme måde, da du kan hente radioklienten og indtaste en kunstner, hvorefter den vil spille musik, som minder om det indtastede. Det fungerer nogenlunde lige så godt som Pandoras radio, og man kan også vælge hvilket musik man kan lide og hvad man aldrig vil høre igen. Til gengæld kan man også søge i tags. Tags er mærker, som andre folk har sat på det musik, de har lyttet på, og det kan være alt mellem himmel og jord. "Relaxing", "driving" og lignende udover genrebeskrivelser.

Det mest snedige ved Last.fm er dog, at man kan installere en plug-in i sin medieafspiller (iTunes, Winamp) og alt hvad man spiller bliver efterfølgende registreret. Når man har spillet et vist antal numre, begynder den at sammenligne med andre brugere og registrerer musikalske naboer. Man kan derefter vælge at høre "neighbour radio", som spiller musik, som du måske aldrig har hørt, men som der er en stor sandsynlighed for, at du vil kunne lide.

Hvis du har en iPod eller en Xbox med Xbox Media Center bliver afspilninger på disse også registreret (dog bliver netradio på sidstnævnte desværre ikke medregnet).

Det er også en meget sjov måde at holde styr på, hvad venner og bekendte hører på for tiden. Man kan registrere sig som venner og hurtigt få adgang til statistikker om hinandens musikvaner.

Jeg kan anbefale at prøve begge - men Last.fm får den mest helhjertede anbefaling med, fordi den er lidt bedre til at udnytte den information, som allerede er tilgængelig.

Som en lille opfølger til Goowy-indlægget fra i går tog jeg og installerede Goowy Desktop på en PC for at se det i aktion.
Det gør det faktisk lidt mere interessant allerede. Det virker som en letvægtsudgave af Konfabulator (nu Yahoo Widgets). Det er ganske godt lavet, fordi de ting, som man kun har brug for at se nærmere på ved nogle lejligheder, pænt bliver til miniatureudgaver, når de ikke er aktive

Jeg tog lige et screenshot, for at I kan se det i aktion. Det skal lige påpeges, at docken til venstre ikke er en del af Goowy Desktop.

Hvis du ofte er på farten og ikke altid slæber rundt på din egen bærbar, kan det være meget praktisk med al information samlet et sted.

Goowy forsøger at være en løsning på det, og jeg synes slet ikke, at det går spor ringe. Man får tildelt 2 GB plads og en email-adresse @goowy.com. Man får så en mailklient, som man kan bruge som interface til sin pop3-konto eller sin yahoo/msn/gmail. Derudover får man widgets, hvor man for eksempel kan overskue RSS-feeds, se flickr-billeder, videoer og andet. Man får også en kalender, adressebog og sågar nogle spil, som man kan fordrive tiden med.

Det hele kører i browseren (det er Flash-baseret, men overraskende hurtigt) og man kan ellers hente en desktopklient ned (som p.t. kun findes til Windows, men en til Mac OS X er på vej), så man effektivt får Goowy på desktoppen. Er det smart? Kan man bruge det til noget?

Ja og nej. Der mangler stadig nogle småting, før det giver mening at køre det i den store stil, men der er udvidelser på vej. Allerede nu er det fint, hvis man ikke bryder sig om sin nuværende webmail eller har brug for et webinterface til sin pop3-mail. Ligeledes er widgets-siden også fint funktionel.

Men det, der mangler mere af, er applikationer. Notesblok, instant messaging og andre småting. De er dog allerede under udvikling, og med tiden kunne Goowy godt gå hen og blive rigtigt stort. Indtil da er det en fin legeplads og en glimrende mailklient. Check det ud - det er gratis.

Med fare for at det drukner i bug reports til Internet Explorer 7, vil jeg lige påpege, at Opera har sneget en ny version af deres browser ud. Den kan hentes på snapshot-siden til både Mac OS X, diverse *nixer og Windows. Der er mange forbedringer, men nogle af de mest interessante er tilføjelse af bittorrent-understøttelse direkte i browseren, blokering af indhold (som reklamer), widgets og thumbnails. Sidstnævnte viser en miniudgave af den side, hvis tab man holder musen hen over.

Browseren er også blevet endnu hurtigere på de sider, jeg besøger - og den var i forvejen den hurtigste. Umiddelbart lader den også til at være stabil. Jeg har i hvert fald testet den en del allerede, og har ikke haft nogle problemer.

Det ser ud til, at Nintendo atter har fået styr på deres forsyningsproblemer i Japan. I hvert fald sælger Nintendo DS en god slat mere end PSPen igen. Året startede ellers skidt for DSen, da der var enorme efterspørgsel men ingen maskiner på markedet. Det kom dog Sonys PSP til gode, da den for første gang siden lanceringen overhalede DSen.

Men nu er chefen tilbage fra ferie, og top 10 er endnu en gang præget af Nintendo. PSPen når lige at snige sig ind på listen med Capcoms Monster Hunter (en pokémon-lignende titel), men ellers er der ingen slinger i valsen. Det er måske ikke så pænt at fryde sig over, at det ikke går Sony så godt - især nu da de ligefrem er nødt til at fyre folk, men det er nu unægteligt sjovt, at Nintendos "gimmick", som Sony kaldte DSen, giver PSPen bøllebank i alle territorier.

Men Sony behøver nok ikke græde snot. PS2en sælger stadig som varmt brød (mere på en uge end Xbox 360 har solgt sammenlagt). PS3en skal jo også nok sælge som varmt brød uanset om den bliver den stærkeste, når den kommer på markedet. Sonys hypemaskine har allerede gjort den til den stærkeste i forbrugernes bevidsthed - præcis som de gjorde det med Playstation 2, som mildest talt var en skuffelse efter Dreamcasten og i forhold til de to øvrige konkurrenter.

Men efter DSen er mine penge satset på Nintendo. Måske ikke hvad angår markedsdominans, men som det af firmaerne, som leverer den bedste spilleoplevelse. I den korte tid DSen har været på markedet, har den fået flere fantastiske spil, end de fleste konsoller får i løbet af deres samlede levetid. De forsøger at gå samme vej med Revolution - som navnet indikerer ikke bare en evolution.

Nintendogs viste, at der er plads til andre end de traditionelle spillere. Eller som en Revolution-reklame sagde det: "For every gamer who plays, for every gamer who has played, for every gamer who has yet to play - Revolution is for you.

Imens sidder Sony så tilbage med deres dyre mursten af en PSP, hvor man kan spille Lumines på. Det er også fint nok, men det når desværre ikke Meteos til sokkeholderne, selv om det er designet af samme mand. Men det er lidt svært at forstå, når det kommer til stykket. I bund og grund er PSP og PS2 næsten ens og det burde være muligt at lave noget interessant på maskinen, men det eneste man får smidt i nakken er konverteringer eller let modificerede PS2-spil til nogenlunde samme pris som PS2-titlerne. Hvad er så incitamentet til at købe maskinen, når man har en PS2 i forvejen? Bling-bling-værdi? Næ, beklager. Jeg har allerede en iPod og den blev rent faktisk købt, fordi den var det bedste produkt på markedet til at ordne et specifikt problem - ikke fordi den var trendy.

DSen har i det mindste leveret nogle spil, som er fantastisk velegnede til at have med på farten - uanset om deres design er helt originale eller blot opdaterede udgaver af eksisterende spil. Mario Kart DS er det bedste bilspil jeg har spillet i årevis. Punktum. Der er adventures, bemani-spil, turbaseret strategi, hundesimulatorer, advokatsimulatorer, shoot 'em ups, farming sims, fantastiske platformere og meget, meget mere. Hurra for afvekslingens skyld - og hurra for de skæve titler, som vi sjældent ser på de traditionelle konsoller.