Her til aften var jeg ude at gå tur med en lille hund. På vej tilbage hører jeg et par piger, som tilsyneladende er på vej hjem fra byen. Det var vel at mærke ikke på den måde, at jeg med overlæg gik og decideret lyttede efter dem, men de var så højlydte i deres stemmeføring, at jeg ikke rigtigt havde andet valg end at overhøre deres samtale om, hvordan den ene havde forsøgt at få penge tilbage for entré og derefter havde været et andet sted henne og betale entré dér, og havde endt med at give mere for at komme ind end hun havde betalt for drikkevarer. Det er desuden en situation, som jeg forlængst har fravalgt ud af princip; jeg håndterer så dårligt tanken om at betale for at komme ind et sted, hvor jeg vil købe ting. Nå, men det var egentlig slet ikke pointen.

De to fruentimmere kom langsomt tættere på, da hunden fordrede et vist adstadigt tempo. De blev ved med at tale ganske højrystet indtil ca. to skridt før min ryg, hvorefter de blev bomstille, mens de fortsatte ned ad gaden. Det var helt sikkert ikke fordi, at de ikke kunne se mig før det punkt, men det kan da godt være, at fysikundervisningen i dag har en anden forklaring på lydens bevægelse, og de derfor ikke helt havde forstået, at jeg ikke kunne undgå at høre dem indtil da. Da jeg bemærkede dette, begyndte jeg lige så stille at tælle til ti indvendigt i hovedet - og ganske rigtigt fortsatte snakken lige så stille efter de ti sekunder var gået - denne gang i en lydstyrke, hvor jeg ikke kunne følge med i diskussionen. Det passede mig iøvrigt fint, for jeg tvivler ikke på, at resten af dialogen var lige så sindsoprivende uspændende.

Jeg gik lige så stille og morede mig lidt over fænomenet, for det er underligt og det er ikke første gang, jeg har oplevet det. Men så slog det mig: Jeg har sgu gjort det selv.

Hvad spiser folk egentlig i denne hede?

Man kan selvfølgelig se i supermarkederne, at folk i høj grad spiser brød og koldskål med kammerjunker, men er der andet, som folk kan finde på at spise, når det er så ulideligt varmt? Ja altså udover grillmad selvfølgelig - det er jeg bare en smule afskåret fra her i lejligheden.

Hvis du har en god idé til en sommerspise, så modtages den med kyshånd, for jeg har faktisk ikke rigtigt lyst til nogen af de ovenstående forslag lige nu - og det er ikke så sjovt at stå i dampende hede i køkkenet med den store madlavning

En kold forårsdag
Saltstænger og lidt agurk
En perfekt modvægt

Man ser dem aldrig. De lusker altid rundt uden for synsvidde. De er formentlig en slags dæmoner. De sørger altid for at dække sig ind fra enhver tænkelig vinkel. De er hadet af de fleste som en moderne sheriffen af Nottingham og formentlig kun elsket af indehaverne af de pengetanke, hvor deres indkasseringer lander.

Jeg taler selvfølgelig om p-vagter. I dag fik jeg lejlighed til at inspicere en på samme vis, som han nøje inspicerede den ulovligt parkede bil i baggården. Jeg så desværre ikke det fulde ritual fra begyndelsen, men jeg tror jeg fik en ganske stor del med. Der var to biler i gården og kun den ene endte med at få den forhadte seddel i forruden.

Carpark-manden cirklede rundt om begge biler mange gange, mens han skriblede løs i sin lille blok, af og til kiggede på sit armbåndsur, og slutteligt fandt et digitalkamera frem og fotograferede bilen en gang bagfra og tre gange forfra - de to gennem forruden på bilen ind mod sæderne. Formentlig for at vise, at der ikke lå en parkeringstilladelse synlig i forruden.

Fælden klappede grundigt. Den ældre herre kneb øjnene sammen, kiggede op mod solen og cyklede ud efter sit næste offer.

Det er utroligt, som TDC altid har formået at repræsentere alt det negative, man forbinder med de gammeldags monopoler. Arrogance, inkompetence, udbytteri og løgnagtighed.

Man kan som sådan overraskes over, at de overhovedet kan nomineres ting ting som e-Handelsprisen, som de rent faktisk vandt. Det synes jeg er ustyrligt morsomt. Ikke mindst da deres forretning, ligesom alle de andre wma-forbandelser, er en frontend til OD2, som er ejet af Peter Gabriel. Ja, mine damer og herrer. Den "valgfrihed", som Microsoft bilder os ind, at vi har, hvis vi bruger deres fantastiske, besværlige software og tilhørende kluntede hardware, er i det store hele en og samme forretning. I Danmark har vi så Phonofile, som har været sløve til at lette rumpetten og sørge for, at dansk musik blev tilgængeligt i andet end det ubrugelige wma-format. Det medførte en del kritik af iTunes Music Store, fordi man ikke kunne købe dansk musik derpå. Jeg downloadede forundret et Kim Larsen-nummer fra iTunes og det lød umiskendeligt som dansk musik. Men ja, udvalget var ikke så stort i starten. Dansk musik var der dog.

Reelt set har man i dag som forbruger tre valgmuligheder, hvis man vil købe musik online. Man kan handle ved de få steder, som rent faktisk tilbyder musik i mp3 eller endda valgfrie formater - så kan man spille musikken på både iPods og konkurrenterne. Man kan også vælge at købe musikken hos iTunes Music Store, hvor man så kun kan bruge sin computer, cd-afspiller eller iPod til at høre musikken på og ikke andre mp3-afspillere, medmindre man er villig til at gå på kompromis med kvaliteten. Det samme gør sig sådan set gældende med Microsofts løsning, hvor man kan få lov at købe fra den samme forretning med forskellige front-ends, som uden undtagelse er mere eller mindre ubehjælpelige. Jeg var selv med til at teste TDC Musik, før den gik i luften, og det var da en udpræget ikke-fornøjelse. Der er sjov med licenser, sikkerhedskopiering af samme og hvad-ved-jeg, i stedet for at man klikker download og så kan man frit spille musikken på op til 5 af sine maskiner og på sine iPods.

Nå, men humlen er, at TDC Musik har fået en pris for at levere en sub-par-løsning, hvor Peter Gabriel sidder i baggrunden og klapper i hænderne over at have fået endnu en håndfuld kunder. Det er for så vidt også fint nok. Men der er nu engang en anden online musikforhandler i landet, som ikke alene virker bedre, har bedre hardware, bedre software og et fornuftigt udvalg af dansk musik på trods af Phonofile.

I modsætning til TDC Musik lyver iTunes Music Store heller ikke om exclusives. For nu at citere TDC Musik: "De eksklusive remixes er kun tilgængelig i en begrænset periode - og de blive ikke sat til salg i andre online eller fysiske butikker." - Det ville være alletiders for TDC Musik, hvis ikke det var fordi, at det er en lodret løgn. Det drejer sig om numrene:

1. Mann gegen mann - original version
2. Mann gegen mann - popular music mix by Vince Clarke

og

3. Mann gegen mann - musensohn remix by Sven Helbig
4. Mann gegen mann - type o remix by Josh Silver // exclusive remix

Søger man lidt på iTunes, finder man præcis de samme numre, som TDC Musik påstår at have eksklusivt. Men vent... nu giver det mening. iTunes Music Store tæller slet ikke. Det kan godt være, den sælger musik i Danmark, men for det første er den drevet af et udenlandsk firma og for det andet bliver numrene ikke klistret ind i et DRM-format som størstedelen af forbrugerne slet ikke kan bruge til noget. Ja, det må være sådan, det hænger sammen. Det forklarer det hele - ellers ville ingen af delene give mening. Vel?

Så har Apple netop afholdt en keynote, og et par nye produkter blev præsenteret.

Blandt andet et minianlæg til iPoden, som tilbyder ultrahøj lydkvalitet, men som samtidig kan køres via en håndfuld D-batterier. Prisen? $349.

Hvad jeg fandt langt mere interessant var de nye Mac Minier. Der er blevet langt hurtigere og koster nu fra $599 til $799. De kan sættes direkte til et fjernsyn, kommer med en fjernbetjening og Front Row-softwaren, som nu har fået understøttelse for Bonjour-deling. Det vil sige, at Front Row kan afspille alt, som bliver delt via iTunes på PCere og Macs på samme netværk og desuden understøtter det fotodeling i iPhoto. Hastigheden er forøget mellem 2.5x-5.5x og der er både trådløst netværk, gigabit-netværk, flere USB-porte og desuden mulighed for dvd-brænder i største model.

De kommer selvfølgelig stadig med iLife '06 pakken ligesom de andre nye Macs. Nå, det må lige blive en af de store til skrivebordet og en af de små til fjernsynet.

(update: nu med billeder)

Der findes fine biler, dyre biler, eksklusive biler, lækre biler, hurtige biler, komfortable biler og et utal af andre kombinationer af adjektiver og biler. Men der er nogle, der bare skiller sig ud fra mængden. I Project Gotham Racing 2 stod især Ferraris Enzo og Koenigsegg ud fra mængden.

Nu er der en ny Koenigsegg på vej, og ord kan ikke yde den retfærdighed. Sådan en vil jeg have. Engang.

Det ser ud til, at der langt om længe er kommet gang i Kuro5hin igen. Det er dejligt. Det er lidt et særligt sted i forhold til resten af nettet. Selv om man kan distrahere sig med bash.org, Digg, Slashdot, Google News og spandevis af andre sider, så har historierne på Kuro5hin det med at være lidt mere vedrørende.

Uanset om det er politik, fabuleringer, rejsebeskrivelser eller oplæg til diskussioner, så er der næsten altid noget spændende på tapetet. Som det kan forventes, er der også mange klaphatte, der skriver kommentarer, men nøjes man med selve historierne, kan man sagtens nyde siden, uden blodtrykket ryger i vejret. Det gør sig selvfølgelig også gældende på de andre større community sites.

Nå, tilbage til det nye kuld af artikler på Kuro5hin

Jeg beklager på forhånd, hvis dette skulle være dækket vidt og bredt i danske blogs, men i tilfælde af, at det ikke har, så vil jeg lige henlede opmærksomheden på en af de mere bemærkelsesværdige udenlandske blogs; skrevet af Vernon Evans, Jr., som sidder på dødsgangen i USA. Han har naturligvis ikke internetadgang, så al korrespondance foregår via sidens redaktør. Nok snak - hermed linket.