Personligt

Vi holder flyttedag

Dette feed bliver lukket ned til fordel for det følgende: http://wuergler.dk/page12/files/blogRSS.php - alternativt vil I om et øjeblik bare kunne klikke på "RSS Feed" på forsiden.

Grunden til det er, at jeg har sat et nyt feed op, som er synkroniseret med min Blogger-konto, så jeg kan skrive indlæg på farten (p.t. skal jeg sidde ved min MacBook og have RapidWeaver åbnet). Det betyder desværre, at de gamle indlæg ikke får kommentarerne med, men af samme grund lader jeg det gamle blog-feed stående under "Arkiv" her på siden.
|

Hvil i fred

Picture 1
Joker
1995-2006
Elsket og savnet

|

Oprydning

Sjovt som man kan gå og tusse rundt. Flytte rundt på småting for at rydde lidt op. Den evigt moraliserende linje fra forældrene hænger jo fast : "Det er lettere, hvis man bare får ryddet op med det samme."

Det er sandt. På sin vis. På den anden side ved man også, at før eller siden skal der nok hobe sig småting op, fordi man har gang i en masse samtidigt, der skal ordnes nu. De småting kan sagtens få vokset sig store over en uge eller to, og så er det, at småhuggeriet bare ingen forskel gør. Når man så får et opkald med "Jeg kigger lige forbi om en times tid", så kan man pludselig få ordnet det hele, vasket op og støvsuget på en times tid. Motivation er egentlig en smart opfindelse. Den burde kunne købes i Pez-dispensere.
|

Julerier

Jeg har allerede pyntet alt det op til jul, som jeg har udstyr til her i hytten.

Photo 24

Jah, det er faktisk alt, hvad jeg har. Men der er jo heldigvis muligheder for at jule igennem på andre måder.

|

Opsamling MK2

Kender du det, når man har en række ting, man vil have fra hånden, og man kommer fint i gang med dem, men når man er færdig, sidder man med en fornemmelse af, at der var ét eller andet, der manglede? Sådan havde jeg det i går. Jeg fik skriblet nogle ting færdige, som skal i postkassen. Ligegyldigt hvor mange gange jeg kiggede på bunken og tænkte "det var det", så havde jeg alligevel en fornemmelse af, at det var det ikke.

Og nej, man kan ikke snyde sig selv. For i dag kom jeg i tanker om det sidste brev, jeg manglede at skrive, så jeg vil fyre op under Pages og få det sidste fra hånden, før jeg momentant begiver mig ud i det pulserende byliv med fare for liv og lemmer.
|

Opsamlingsdag

Ovenpå en glimrende weekend, som bød på en tur til København og gensyn med en masse venner, som der kan gå lang tid imellem jeg ser, er det nu på tide med en opsamlingsdag. Der skal skrives et par breve og samtidig hentes nogle. Der skal ringes rundt og laves aftaler. Der skal ryddes op i bilen efter idioten, og der trænger også sådan helt generelt til en gang oprydning her. God mandag derude.
|

Dit og mit

Det er utroligt, som folk ikke fatter en hentydning.

Hvis en bil er låst, ratlåst og har en ekstra ratlås af stål hen over sig, så betyder det nok, at man ikke vil have den stjålet - uanset at det er en model '88 med rust.

Det er ikke med til at gøre dagen bedre, når man kommer ned og bilen ikke kan startes, fordi nøglehullet er smadret, elektronikken er hevet ud i et forsøg på kortslutning og bilen er fuldstændigt rodet til med alt hvad der var i handskerum og gemmer. Nå, men det er meldt til politiet og nu må oprydningen vente, til det er dagslys. Det var ellers vildt fedt, når man lige stod og skulle afsted, så noget kunne overståes i en fart.

Så hvis du kender en taber, der ryger North State og ikke kan styre sin aske, med biltyvetendenser, så sig lige til, for jeg har et brækjern, der gerne vil møde ham.
|

Løsningen

Jeg har fundet den smarte løsning på mit evindelige slikproblem, som er: Jeg plejer at spise det.

Hvis jeg køber en enkelt pose slik, ender den altid med at være pist væk inden ret lang tid. Det er rent psykologisk. Jeg kan spise det, så jeg spiser det. Bagefter har jeg lidt ondt i maven og er skidt tilpas. Det er fjollet og kan ikke anbefales.

Hvad er løsningen? Køb en masse forskelligt - og jeg mener en masse. Så ved jeg, at jeg er en slagen mand på forhånd og kan sagtens efterlade en trekvart-fuld pose med slik, når aftenen er gået. Nåja, og så har man slik til flere dage Laugh
|

Vandfald efter vandfald

...af snot forståes.

Bedst som det var begyndt at gå bedre med efterdønningerne fra lungebetændelsen ramte en forkølelse. I det mindste er det da noget, man kan forholde sig til. Det er også en god undskyldning til at blive længe under dynen, når det er vådt og koldt udenfor. Hvis så bare naboerne kunne holde slagboremaskinen i ro (hvordan kan man bruge sådan en løbende over et par måneder? Min fantasi rækker ikke til det).

Om ikke andet burde larmen på den anden side af vejen snart holde op. De har larmet godt og vel det sidste års tid, men nu er den nye Lidl til gengæld ved at stå klar, og åbner indenfor en uges tid eller to. Så holder larmen af ting der bliver slået på formentlig op. Det kan kun være en god ting. Nåja, og hvis biksen er noget værd, så har jeg superkort til indkøb, siden indkørslen bogstaveligt talt er lige på den modsatte side af vejen i under et stenkasts afstand.
|

I guder

Man skulle tro, at nogle af pengene, der bliver brugt på forskning indenfor elektronik, kunne bruges på at gøre tingene rarere at eje. Det kunne f.eks. være brugervenlighed og støjniveau, man greb fat i.

Aftenens tilfælde var den nye harddisk-recorder fra LG, som jeg skulle sætte til et nyt (og pænt lækkert) 32" LCD HD-TV. Den er måske ikke meget værre at bruge end en video. Den er i hvert fald på mange områder helt sikkert meget smartere. Den har også alt det tekniske i orden (for de teknisk mindede kan den opskalere til 1080i via HDMI, outputte component, RGB og alt det andet samt har 160 GB HD og sluger stort set alle skrivbare DVD-medier - ja .. incl. DVD-RAM).

Jeg vil ikke sige, at den ligefrem er en støjsender, men jeg bemærkede den dog ret så tydeligt, når den var tændt - også selv om den ikke stod og lavede noget. Derudover var den umiddelbart ganske brugervenlig og fandt selv diverse kanaler og navngav dem endda, så godt den kunne. Desværre var det så mit job at få placeringen til at svare til kanalernes placering på fjernsynet - og her begyndte det så at gå galt. Det var umiddelbart elegant nok lavet, så man bare kunne vælge en kanal, rykke den et andet sted hen og så var det det. Bortset fra at så var kanalerne pludselig omdøbt, indtil man så bladrede forbi dem igen og blev på kanalen længe nok, til de blev genkendt og fik deres rigtige navn. Det resulterede i en del fejlslagne flytninger, som jeg kunne have været foruden. Det skal lige siges, at det til gengæld gik som smurt på fjernsynet, så det er jeg rigtigt gode venner med.

Jeg benyttede så lejligheden til at smide et styk Xbox 360 til og prøve et par spil på det fjernsyn i stedet for mit 12 år gamle 28" 4:3-fjernsyn. Puha. Jeg prøver på at glemme det, så jeg igen kan få et minimum af nydelse ud af spillene herhjemme. Det er utroligt, som man kan blive grafikluder af liiiige at prøve noget, og så blive tvunget tilbage på noget knap så godt. Jeg er allerede begyndt at blive irriteret på kabel-tvs billedkvalitet på mit almindelige fjernsyn. Nu gør det ikke så meget, fordi jeg alligevel yderst sjældent ser tv, men man kan godt græde lidt snot over, at der kommer til at gå lang tid endnu, før vi har ordentlige digitale signaler overalt her i landet.

Nu vil jeg - lettere trist til mode - sætte boxen til det gamle fjernsyn igen.
|

En hyggelig aften

Vel hjemvendt fra en hyggelig aften i familiens skød, er der ikke andet at gøre, end at rulle hen på sofaen og småblunde lidt til en film. Man kunne jo gå i seng, men det ville sådan set også være lidt svagpisser-agtigt.

Jeg tror også, at det ville ende med mavesmerter, hvis jeg gik i seng lige nu. Nogle folk kan man bare ikke besøge, uden man vender hjem med kraftigt udspilet bug. I dette tilfælde af vildt-tournedo med hele svineriet (og masser af det), efterfulgt af et fuldvoksent oste- og frugtbord og efterfølgende kager, snolder og kaffe.

Er jeg game over? Det tror jeg nok, jeg er.
|

Man undres

Jeg har kigget rundt omkring i et stykke tid og undret mig over, hvornår det slog klik i folks hoveder.

En ting er, at der er begyndt at dukke Halloween-ting op i forretninger i Danmark, selv om vi slet ikke fejrer Halloween (og det er ellers en af de sjovere ting at fejre), men at julepynt dukker op lang tid før Halloween? Det er bare helt sort.

Det eneste gode det medfører er, at man kan købe Thors julebryg i længere tid. Det eneste. Resten er sådan set bare med til at skrue ned for min lyst til overhovedet af fejre jul - hvilket igen fører til færre indtægter for forretningerne, der pumper julepynt efter kunderne fra oktober af. I hvert fald fra mine lommer. Faktisk bliver deres indtægter generelt skåret ned, for så længe jeg kan finde forretninger, der stadig ikke er proppet med julepynt i oktober og november, vil jeg hellere lægge mine penge dér.

Hvis de endelig skal sælge juleting før december, så kunne de i det mindste holde det til en uge eller to før, så man ikke når at blive træt af julen, før man overhovedet når november. Det ender jo med, at det første julepynt dukker op i maj, hvis det fortsætter sådan her.
|

Om at skulle op

Er det ikke sjovt, som man kun for alvor har svært ved at falde i søvn, når man ved, at man skal op til et bestemt tidspunkt dagen efter?

Sådan var det i hvert fald i nat. Til gengæld havde jeg ingen morgenmad klar, så det må vente til turen hjem om en lille halv times tid.
|

En af den slags dage...

Man ved bare, at det ikke er en af de gode dage, når man bliver vækket tidligt af en slagboremaskine, derefter af telefonen og efterfølgende har folk der skærer i fliser på den anden side af vejen.

Jeg kan så trøste mig med, at de formentlig snart er færdige på den anden side af vejen, men nu har det også snart stået på i over et halvt år - og så får jeg til gengæld supermarked lige overfor. Det tæller jo også for lidt.

I dag er tænkt som en opsamlingsdag. Jeg skal have samlet op på alle de løse ender, som har ophobet sig over det sidste stykke tid. Der skal ryddes op, der skal skrives, der skal vaskes op og rent vasketøj skal lægges pænt på plads og næste runde skal sorteres.

Det er sjovt, som man gang på gang griber sig i at udskyde småting, selv om man godt ved, at det er meget lettere at få dem overstået med det samme, og man vil være træt af at skulle gøre det hele på én gang senere. På den anden side føles det også rart, når man efter en hel dag med tagen fat kan sætte sig ned, slappe af og nyde arbejdet.

Men først skal der lige en kande kaffe til for at sparke gang i det gamle legeme...
|

Og jubelen ville ingen ende tage...

Så er fars lille skat hjemme igen, og denne gang med organtransplantation. Jeps, der er kommet helt ny indmad i, og indtil videre ser alt ud til at køre helt perfekt. Resten af dagen kunne være helt elendig og jeg ville stadig være en glad mand.

Nu skal jeg bare have overført specialet, som trods alt har fået lidt opdateringer i mellemtiden, fra den trofaste gamle Powerbook, som nu snart bliver sat til salg Happy
|

Ordentlig service

Nogle gange kan man blive overrasket over serviceniveauet i forretninger nutildags. Desværre er det ofte til den negative side, men så meget desto større grund til at juble, når det er til den positive.

I dag stod min Xbox 360 og blinkede trist med tre røde dioder, da jeg trykkede på power-knappen. Efter at have fulgt alle checks, der var foreslået på Microsofts hjemmeside, besluttede jeg mig for at tage den under armen og hive den med ud til Elgiganten, hvor den er købt. Der var det lille problem, at der sad et spil i, som jeg havde købt brugt i en anden forretning, men jeg regnede ikke med, at det ville være noget problem, for den blev jo nok bare repareret og så fik jeg den samme maskine tilbage.

Sådan gik det imidlertid ikke...

Fyren i serviceafdelingen spurgte, om jeg havde købt spillet hos dem, hvilket jeg svarede nej til. Nå, men jeg skulle bare gå ind i forretningen og gå igennem deres system og så komme tilbage for at få en ny maskine - derudover fik jeg en spritny udgave af det brugte spil, der sad i maskinen i forvejen. Det tog ganske vist en god times tid at komme igennem processen med at snakke med ekspedienten, få fat i en sælger, som fik fat i en anden sælger, som fik fat i en af dem, der var højere oppe i hierarkiet, for at de kunne finde ud af, hvordan det skulle bogføres. Det lykkedes da langt om længe, og da jeg kom ud til serviceafdelingen igen, nappede vi harddisken fra den gamle maskine og smed over på den nye, og så kom jeg ellers hjem med en spritny maskine med hele svineriet i kassen.

At jeg som bonus fandt et par spil, som manglede covers, til kun 99,95 stykket trak ikke ned i oplevelsen. Specielt når de koster en ~500 kroner i danske forretninger.

To tommelfingre op til Elmutanten.
|

En kort fornøjelse

Akkeja, ganske som jeg frygtede, var problemet med laptoppen ikke løst.

Jeg ved ikke helt, hvor meget jeg kan bebrejde teknikerne, for jeg kunne godt se, at der skulle en del til, for at få fejlen frem.

Det forholder sig sådan, at hvis den først bliver for varm, så lukker den kort og godt ned øjeblikkeligt. En tysk ingeniør fandt frem til, at det formentlig drejede sig om, at heat sink'en udvidede sig under påvirkning af varme (ganske logisk) og derfor kom til at røre et kabel, som gik hen over heat sink'en. Også ganske plausibelt, for der er jo ikke alverdens plads i disse laptops. Efterhånden skulle ydersiden af kablet smelte og efterfølgende kontakt derfor resultere i kortslutning.

Derfor var jeg en anelse skeptisk, da jeg så, at der kun var skiftet heat sink og ikke andet, for jeg vidste, at Apple for nyligt havde gjort en ny kombination af logic boards og kølesystemer tilgængelige til reparation, hvilket tyder på, at der er noget om ingeniørens erfaringer. Min maskine lukkede da også ned relativt hurtigt, og jeg ringede til InfoCare for at fortælle dem, at problemet stadig var der. De sagde, at jeg skulle opdatere softwaren til nyeste version (der var kommet opdateringer, mens den var til reparation i første omgang) og se, om det stadig skete. Ellers skulle den ind til reparation igen.

Efter opdateringen kunne jeg godt se en forskel i opførslen. Før i tiden kunne man starte to processer med "yes > /dev/null" i terminalen. For de ikke-teknisk mindede er det sådan set bare en måde at få maskinen til at bruge alle sine kræfter på at stå og sige "ja" og sende det ud i intetheden ved samme lejlighed. Med andre måder bare en måde at få fuld belastning på. Jeg holdt øje med, hvad der skete, og ovenstående handling burde resultere i, at begge kerner i processoren kommer op på fuld skrue, og derefter rykker afsted med 100% belastning. Det var bare ikke helt, hvad der skete. I stedet skruede begge kerner ned til deres laveste hastighed og kørte så med 100% belastning dér. Det resulterer selvfølgelig i, at der ikke kommer samme varmeudvikling, fordi de ikke kører lige så hurtigt, men stædig som jeg er, startede jeg bare flere og flere programmer, og bemærkede, at den stadig ikke skruede op for hastigheden. Til gengæld blev den stadig varmere og varmere, des flere programmer jeg startede - på trods af at det stadig var 100% belastning ved laveste hastighed. Og det triste indtraf da også... den lukkede ned ud af det blå. Jeg vil forøvrigt lige indskyde, at det er en lettere svinsk løsning Apple har lavet dér. Det er ikke rigtigt acceptabelt, at maskinen skruer ned for hastigheden, når man har brug for den. Jeg ville nok også forsøge at komme udenom at skulle skifte hundredetusindevis af logic boards, hvis det var mig, men det er sgu ikke helt fint i kanten. ^_^

Det kunne tyde på, at man i nogle tilfælde kan komme ud om problemet ved at handicappe maskinen, men det er jo for det første ikke rigtigt en acceptabel løsning, og det vil formentlig heller ikke hjælpe en meter, hvis man samtidig anvender maskinen med Windows i ny og næ - opdateringen var nemlig i OSet og ikke i maskinens firmware.

I det mindste betyder det her, at maskinen får højere prioritet, når den bliver indleveret igen, men jeg kan forestille mig, at jeg alligevel kommer til at vente på levering af et nyt bundkort til maskinen. Suk. Nå, men jeg fik da lige opdateret bloggen, og måske når jeg at skrive flere, før maskinen bliver sendt ind igen. Det må tiden vise.
|

I'm Mack

Nå, så er det kære, sorte MacBook-dyr hjemme igen. Hvorvidt det er repareret ordentligt må tiden vise. Jeg brød mig ikke helt om det, der stod på følgeseddelen.

Ikke desto mindre skal jeg i hvert fald nok nyde den, mens jeg har den.

Som opfølger på sidste indlæg, har jeg lige været igennem endnu en antibiotikakur, men er stadig ikke på toppen. Men hvad... Humøret er ikke så skidt - det er kun energien der mangler. Happy

Jeg håber I får en hyggelig weekend derude - min er lige blevet skudt godt igang.
|

Så kan man lære det

Efter min tidligere nævnte tur på sygehuset har den stået på 10 dages penicillin, 10 dages med anden antibiotika og slimløsende middel og sidstnævnte er jeg så fortsat på efter anbefaling fra min læge. Selvfølgelig skal den slags altid ske, når ens læge holder ferie - og så skal han selvfølgelig også lige holde en uge lukket på grund af flytning. Nå, men jeg fik da en lægeerklæring sendt til universitet og fik korpus checket efter. Jeg er stadig langt fra på toppen, og lægen advarede mig om, at der kunne gå nogle uger endnu, før jeg vil blive det. Der er ikke andet for end at tage den lidt med ro, til jeg er ovenpå igen. Nu har jeg også lige fejret 1-måneds jubilæum med lungebetændelsen, men jeg håber da, at det ikke bliver til to.

Energiniveauet har været uhyggeligt lavt, hvilket også betød, at jeg ingen lyst havde til at skrive eller endsige læse blogs. Det vil nok forblive sådan et stykke tid, men der sker da lidt om på "statistik og sjov"-siden, for den bliver opdateret af sig selv helt automagisk Happy
|

Torden

Som jeg sidder her i den gamle, grønne lænestol i min mors stue og hører vinden tage til, så føles det næsten, som da jeg var lille.

Da jeg var lille elskede jeg regnvejr og ikke mindst torden. Jeg slog lejr ude i gangen med en paraply ud mod regnen og så sad jeg ellers der med mine Anders And-blade og Jumbobøger og fulgte med i uvejret. Jeg vidste jo udmærket godt, at lyn var noget farligt noget, så det var med en blanding af æresfrygt og fascination, at jeg kiggede med.

I dag må jeg nok indrømme, at tanken om at sidde i gangen ikke trækker så meget af flere årsager. Til gengæld kunne jeg godt bruge en Jumbobog lige nu.
|

Urgh

OK, så det var ikke en influenza, der drev forbi på en 5 dage. Her til aften kom jeg hjem fra sygehuset med penicillin, som forhåbentlig kan klare min lungebetændelse og sætte den inaktive højre lunge tilbage i drift. Den er helt sikkert savnet.

Det var ellers noget af en tur. Der gik helt Scrubs i den, for jeg nåede både at komme rundt mellem skadestuer, røntgen, kirurger og medicinere, før jeg var færdig - kørt på båre no less.

Det var lige før sygeplejerskerne var småvoldelige overfor mig - der var i hvert fald masser af "nu lægger du dig eddermame ned, for du ser gonnok bleg ud"-attitude - men de var da vældigt rare og de havde da egentlig også ret. Jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde taget mig sammen til at barbere mig, for ellers havde de sikkert sendt mig direkte ned i kølerummet med det samme.

Røntgenekspeditionen tror jeg var den hurtigste, jeg nogensinde har set. Jeg var inde og ude igen - med billeder - på fem minutter. De var også lidt lange i kæben, da jeg kom tilbage til skadestuen efter ti minutter, men det var meget praktisk, for så nåede kirurgen ikke at gå til frokost, og det var ham, der skulle se på billederne først, for at se, om der var en kollapset lunge. Da det ikke var tilfældet (indsæt her et lettelsens suk), var spørgsmålet om dommen blev "hjem" eller "hospitalsmorgenmad". Den blev heldigvis "hjem" kombineret med nogle penicillin-piller.

Nu har jeg heldigvis fået nabohjælp til at få købt ind af de få ting, jeg rent faktisk kan overtale min mave om, der kan spises, og så står den ellers bare på lav profil og masser af søvn.
|

Smil til verden...

...og den bider dig i knæskallerne. Natten til lørdag kom en influenza snigende tættere og tættere på og er lige nu i fuld blomstring. Her skulle lørdag og søndag være de to dage, hvor jeg skulle have givet specialet en skalle, men i stedet fik jeg så en. Så kan jeg lære det.
|

Pet peeves

Det sker alt for ofte, at jeg bliver mindet om en speciel gruppe af bilister, som jeg bare ikke kan lide.

Man kommer kørende hen imod et lyskryds, som, et stykke før man når derhen, skifter til rødt. De fleste bilister vil køre hen til krydset og bremse. Men ikke alle. Nogle har nemlig af en eller anden grund en idé om, at det er helt vildt smart at trille lige så stille hen til lyskrydset, så de måske/måske ikke når at holde stille. Det kan man måske spare 2-3 dråber benzin på, hvis man er rigtigt heldig, så det er selvfølgelig alletiders. Man kan også accelerere meget hurtigere, så man måske endda kan nå ud i krydset, mens der lyser gult på vej mod grønt.

Men hvad betyder det for andre? Tjah, har man først siddet på en sidevej op til en vej med et kryds lidt længere henne, kan nogle af de mest primale instinkter hurtigt dukke op til overfladen. Ligeledes hvis man sidder i en bil, og har et eller andet, man gerne vil ordne i en fart, mens man holder stille. Det kunne være et hurtigt cd-skift, en justering af nogle spejle eller noget helt andet. Men den pause, som man kunne have haft ved krydset, kan man så lige så stille vinke pænt farvel til takket være Ayrton Senna i bilen foran.

En anden ting, der undrer mig er, hvorfor det næsten altid er folk i franske biler?!. Måske er det bare en stor markedsandel, eller måske er stupide mennesker tiltrukket af franske biler. Måske bliver man endda dum af at køre i en. Jeg ved det ikke, og jeg er ligeglad. Men vogt dig for at lave tricket, hvis du ser en hvid bil i bakspejlet. En eller anden dag får jeg monteret den bazooka...
|

Ballade i blog-land

Jeg håber ikke, nogen tager det personligt, hvis jeg ikke kan hidse mig op over balladen i blog-land. Jeg prøvede - helt ærligt. Men fejlede.
|

Så langsomt

De sidste par dage har egentlig været relativt stille og rolige, men jeg har manglet alt, der har lignet motivation, til at skrive noget.

I dag er gået endnu langsommere end de andre dage, da min skulder mildest talt er i en ynkelig stand - både takket være de normale problemer men bestemt også takket være brandsåret, som ganske vist er begyndt at hele men stadig er vældigt ømt. I det mindste lykkedes det at sove en hel nat igennem i modsætning til de andre nætter, efter jeg fik det herlige sår. Det er vel en slags fremskridt.

Til gengæld gik min ryg så i baglås, så det meste af dagen er gået med forsigtig mobilisering af den i håb om, at det ikke ryger tilbage til nulpunktet i løbet af natten.

Nu sidder jeg til gengæld og slår mave ovenpå et vellykket hurtig-improviseret måltid (det gav appetit at se Gordon Ramsays køkkenmareridt på TV2) med et glas chilensk rødvin og en dejligt kølende blæser, der sagte kører på laveste styrke.

mmm

|

Hot & Cold Ankel - advarsel

Der er ikke noget som at vågne op til en skade. I dette tilfælde forårsaget af noget, jeg fandt i Føtex' tilbudskasse:

hotandcolddims


Ganske vist er dimsen beregnet til ankler, men jeg døjer både med den ene ankel og den ene skulder, så jeg håbede lidt på, at den var lidt fleksibel. Det var den da også, for den passer fint på adskillige steder på kroppen, fordi der er masser af stof i den, og den bliver holdt sammen med velcro - og hey, varme er varme og hud er hud.

Man skulle kunne varme dimsen i en mikrobølgeovn eller lægge den lidt i fryseren og derefter sætte den på huden, mens den sidder i en beskyttende stoflomme, hvorefter den vil køle/varme. Brugsanvisningen er ganske klar hvad angår opvarmning: "opvarmes i mikroovn i 30-60 sekunder".

Jeg varmede den i mikrobølgeovnen, tog den på skulderen og gik i seng ( meget bevidst om advarslen om ikke at sove med omslaget på ), og jeg tog den af, før jeg faldt i søvn. Nu ligger landet sådan, at jeg har en inflammatorisk betændelse i min skulder, hvilket betyder, at der hele tiden er en brændende fornemmelse. Af samme grund mærkede jeg ikke den ekstra brænden særligt meget, men den var ganske alvorlig. I hvert fald vågnede jeg op med en våd skulder denne morgen - takket være at den havde væsket hele natten fra et sår. Hvis du er modig nok, kan du se det her.

Jeg har ringet til Føtex og gjort dem opmærksom på det. Nu ville det bare være rart, hvis de gad tage telefonen nede hos min læge, så jeg kunne spørge, om de anbefaler noget ud over koldt vand. Suk.

|

Koldskål

Jeg har flere gange prøvet at forklare udlændinge, hvad koldskål egentlig er for en størrelse. "Nej, det er ikke rigtigt tykmælk og nej, det er heller ikke rigtigt kærnemælk.. og så kommer man nogle små kikselignende ting på." Det er ikke så let at formidle, men jeg fik da en finsk pige moderat interesseret i spisen.

Til gengæld prøvede jeg koldskål på en ny måde i går. Der er dukket noget vaniljeyoghurt op i supermarkederne, som kombineret med lidt kærnemælk og et skud citron faktisk forvandles til en ganske glimrende koldskål i ca. 50/50-opdeling - og så kan man endda selv bestille præcist hvor tyk man vil have koldskålen.
|

Raseri

Hvad i alverden er det, der slår klik i hovedet på folk, når de bliver i stand til at gøre deres egne børn ondt?
Det er slemt nok, at børn kan blive udsat for ondskab fra hinanden eller fra fremmede, men findes der noget grusommere, end når det er ens eget kød og blod, der mishandler en?

Afmagt, kontrol, skuffelse, had, projicering... Der er ikke rigtig nogen undskyldning, der er god nok.

Der er kun to udveje: Behandling eller en etværelses med låg.
|

Got pulp?

coco

|

Boisson aux Gelées d' Herbe

22

|

Helt musestille... som en ninja!

OK, der er ikke så meget ninja over at sidde i et par shorts, men ikke desto mindre bevæger jeg mig så lidt, at jeg kunne være en ninja, der sidder på lur. Der skal jo ikke mange fagter til, før sveden begynder at melde sin ankomst.

Ikke desto mindre er jeg nødt til at begive mig ud i den onde dagstjernes skær i dag for at få købt ind. Udsigten til skammelige mængder jordbær er i det mindste et plaster på såret. Mange år har jordbær for mig været noget med en portion eller to i sæsonen. Men sådan skal det ikke være i år. Det kan være, at jeg vil være så dekadent, at jeg køber en liter vaniljeis også, som så skal møfles rundt til den bliver blød og så ellers smovse i jordbær og is. Jo mere jeg tænker på det, jo mere sandsynligt virker det, at jeg kommer til at gøre lige netop det.

I mellemtiden vil jeg glæde mig til weekenden, der både vil byde på lavere temperaturer, koncert og besøg. Det skal nok blive godt.
|

At lave mad i shorts...

...er en god reminder om at holde sig på ærbødig afstand af stegepanden.
|

So close I can taste it

Langt om længe føles det, som om der er en ende på det. Der mangler nu kun en ubetydelig mængde af specialet (vi taler ca. 1%), og den endelige afpudsning. Det føles stadig lidt uvirkeligt, at der rent faktisk er ved at være en afslutning på det hidtil tilsyneladende uendelige mareridt.

Der skal godt nok også drikkes noget gravøl over al det træ, der må lade livet, for at universitetet kan få deres 3-4 eksemplarer af specialet.
|

Troede du, at du kendte mig? Så er det quiz-tid!

Jeg faldt over et site, hvor man kan lave sine egne små quiz'er i Flash.

Derfor kan du nu via 10 "lette" spørgsmål se, hvor godt du kender mig. Hvis du slet ikke kender mig, må du gerne prøve alligevel - bare for at se hvor god du er til at gætte Winking

Quizzen er her.
|

Ahhhh....

Ovenpå en god portion aftensmad (med fugl - hejhej Christian Happy ), er det nu godt med en kop kaffe, lidt popcorn og et par afsnit af Mushishi.
Så kan det endda være, at man får samlet lidt kræfter til mere skriveri i aften.
|

Endelig almindelig temperatur

Det var dog en usigelig lettelse at vågne og ikke være tæt på at smelte indenfor ti minutter. Vinduerne står åbne i hver ende af lejligheden og der strømmer en dejlig, blid brise igennem den. Der skulle være en god chance for øget produktivitet i dag, hvilket også er rart, for der var ikke alverden af det i går, hvor jeg mest havde travlt med at dryppe så lidt som muligt.

Nu skal jeg bare lige tage mig sammen til ikke at sidde og nyde, at der er en menneskelig temperatur og drøne ud under bruseren i stedet.

---
Lytter lige nu til ''Black Angel, White Angel'' med Danzig
|

En god start på dagen

Man kan vist næsten ikke få en bedre start på dagen, end når man bliver vækket med et opkald om, at kræets prøver ikke viste noget alvorligt.

Mon man på en eller anden måde kan få koblet en kaffeforanstaltning med forudanelse koblet på sit telefonanlæg, så man kan få en fantastisk kop kaffe med gode nyheder i fremtiden? Det ville velsagtens også taget brodden af dårlige nyheder.
|

Varme... så meget varme...

Det er ligegodt uhyggeligt, så hurtigt det kunne blive varmt. Man kan bare sidde lige så stille og langsomt smelte til en pøl på gulvet.

Produktiviteten lider også drastisk under det, men i morgen er planen at rykke arbejdet ind på soveværelset, som er vendt mod nord og derfor relativt køligt - selv i hamrende varme.

Jeg håber også at efterveerne fra weekends hyggelig ekskursion til fødselsdag og besøg på Sjælland har fortaget sig efter endnu en nat med ordentlig søvn. Sådan en tur i bil hver vej plus en del vandren rundt og festen har det med at efterlade sine spor, men det var sgu det værd.
|

Suk

Der er ikke noget mere sørgeligt, end når dyr ikke er raske, og der ikke er noget, man kan gøre, for at gøre det bedre for dem, udover at lade tiden gå.

Men lige nu tror jeg, at han har det ret godt:

joker sover

|

Schweet

Så er der ny laptop, og det er ikke en overdrivelse at sige: fuuuuck den er lækker.

Jeg fik også prøvet Apples systemmigreringsværktøj for første gang. Det tog lidt over halvanden time, og så var indholdet af den gamle harddisk at finde på den nye maskine. Faktisk er alting præcist, som jeg havde sat det op på den gamle maskine, og jeg kunne uden videre åbne RapidWeaver og skrive denne post.

Jeg har også testet Pages og åbnet specialet der, og der er simpelthen ikke noget at komme efter. Det hele kører uforskammet perfekt.

Der var tre enkelte programmer, som ikke virkede efter flytningen, men det var at forvente, fordi de enten griber lidt for dybt i systemet (og derfor ikke blev flyttet med), eller også var de ganske enkelt lavet til hardwaren på den gamle maskine (temperaturmålere osv).

Jeg fik en pæn besked om, at de nok lige skulle reinstalleres/ikke virkede og det var så det.

Det skal naturligvis fejres med et sejrsbillede fra Photo Booth:

Photo 3

|

Specialemareridt

Hvad er det egentlig, der har fået nogen til at tænke "Jeg ved lige, hvad der skal til, når folk skal afslutte deres uddannelse på universitetet. Vi sætter dem til at lave noget af en størrelse, som vil virke så uoverkommelig for dem, at de vil brække sig i lårtykke stråler, før de bliver færdige."

Samtidig er det bare tough luck, hvis helbredet ikke er, som det skal være. Kan du ikke holde ud at sidde og arbejde (eller i nogle tilfælde bare stirre håbløst) i nogle timer om dagen, så er der ikke noget at gøre ved det. Til gengæld kommer man mere og mere ud af trit med materialet, jo større det bliver, og jo mere man skal bruge tid på at sætte sig ind i det, når man har været væk i et par dage på grund af dårligt helbred.

Uden omsvøb er specialeskrivningen det værste jeg nogensinde har været udsat for indenfor skole/arbejdsområdet. Jeg har ikke rigtigt noget, jeg kan sammenligne med, som folk kan forstå, hvis de ikke har prøvet noget næsten helt magen til.

Nogle få, heldige personer er i stand til at stryge igennem deres specialeskrivning på nul komma fem - enten fordi de har en enorm baggrundsviden på forhånd om et givent emne, eller fordi de trives godt under opgaveskrivning. Det har jeg aldrig gjort. De eneste opgaver, som jeg har nydt at skrive, har været fristilene tilbage i folkeskolen. Der kunne jeg til gengæld sprøjte side efter side ud uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Akademisk skrivning er en helt anden side af sagen. Man skal tænke i abstrakte rammer og løbende underbygge sine pointer med andres pointer. Det er på sin vis lærerigt, men det er godt nok også frustrerende, når det er i det sidetal, som et speciale er på.

Man kommer til at håbe, at der findes et helvede, og at manden, der opfandt specialeskrivningen, vil være at finde der til evig tid.
|

Urf

Her følger en sikker opskrift på ondt i maven:

1. Undlad at spise frokost og udskyd aftensmaden, indtil du så småt begynder at ryste på hænderne.
2. Spis endelig ikke noget, før aftensmaden er klar, for så ødelægger du bare appetiten.
3. Lav noget du rigtigt godt kan lide. I mit tilfælde er en gang thaikylling tilsyneladende tilstrækkeligt.
4. Lav maden så tilpas stærk, at du drikker mindst en liter væske til måltidet.
5. Angrib.

God fornøjelse derude. Opskriften føles skudsikker.
|

Stor jubel

Det er slet ikke til at få armene ned over min Koolsink. Det er næsten som at få en ny laptop. Det betyder dog ikke, at jeg ikke glæder mig til den lille ny lander. Men det er ret fedt at kunne ligge i sengen eller på sofaen og se film uden blæseren går i overdrive.

Men det bliver knap så relevant i aften, for det mødrende ophav har inviteret på bøf, og man skulle jo være et skarn for at sige nej til dét. Jeg vil også nappe noget vasketøj med derop, for som sædvanligt er det umuligt at få fat i fyren med vaskepoletter her i bygningen. Det er det mest ubrugelige system, jeg endnu har været udsat for. Før eller siden bliver det vist nødvendigt med en vaskemaskine her i lejligheden. Det eneste problem er den manglende plads, så det må i hvert fald blive en af de små - og det udelukker så, at maskinen også kan tørretumble ud fra min umiddelbare research. Suk.

I må have en hyggelig aften derude.
|

En lille bonus

Nå, det lader til, at gårsdagens fund på markedet ikke var det eneste, jeg fik med hjem. I dag er der i hvert fald en svag murren i halsen på trods af en god nats søvn.

Så er det heldigt, at der står nok te-varianter til, at man kan få nye smagsoplevelser hele dagen...
|

Scoring

Det har været en lang og begivenhedsfuld dag. Lige fra morgenkaffen på det gamle kollegie, over mange timers vandren (i Roskilde-lignende omstændigheder takket være vejret) og til adskillige timers hyggeligt samvær med kammerater, har dagen bestemt stået i hyggens tegn.

Der blev også fundet et par godbidder på kræmmermarkedet. Blandt de større triumfer kan nævnes LPer med Grandmaster Flash - The Message og The Who - Tommy. Nu må jeg virkelig snart få sat den pladespiller til igen.

Derudover nappede jeg mig også en af de klassiske grå telefoner med drejeskiver. Modellen som var et ret almindeligt syn for en tyve år siden. Jeg håber, at den virker med min voip-adapter. Om ikke andet burde den i hvert fald kunne tage imod opkald. Jeg kan dog ikke finde ud af det, før jeg finder et af de kabler, som jeg ved, at jeg har i spandevis. Jeg ved bare ikke lige, hvor de er.
|

Loot!

Jeps, så blev det den tid på året igen.

Det årlige kræmmermarked i Århus, som bliver arrangeret af Lions. Jeg har været der et par år i træk efterhånden, og det er altid lykkedes mig at finde noget, som jeg bagefter kunne gå og gnække i skægget over. Om det så har været en bunke spil til C64, en ordentlig stabel LPer (udvalgt ud af mange), eller en eller anden lille dims, man lige stod og manglede.

Jeg håber vejret ter sig bare nogenlunde. Det ville jo være rart at afslutte turen med en kold fadøl i solen, selv om det sikkert betyder, at man skal stå i kø i en halv time for at få den. Hvis du ikke har noget bedre at give dig til, så er der åbent frem til på søndag og det er i Tangkrogen Happy

Flea Market

|

Regnvejr

Nogle gange, når man er ude at køre, sker det uundgåelige. Det begynder at regne. Det begynder med et par dråber på ruden, hvorefter en syndflod står ned fra himmelen. Mens de første dråber falder, er man selvfølgelig ved at holde ind på en parkeringsplads. Man sidder og tænker "æj, hvor typisk". Det begynder at dryppe lidt mere, og man beslutter sig for, at bygen nok er overstået i løbet af nogle minutter. Så er det syndfloden kommer. Man bliver siddende i nogle minutter. Måske har man et blad at kigge i eller man hører lidt radio. Før eller siden tager syndfloden af, og man lurer på, om ikke det holder helt op. Mens man tøver, tager regnen til i styrke igen. Efter man har gjort det et par gange, beslutter man sig for, at næste gang regnen stilner bare lidt af, så drøner man ud og ind i tørvejr.

Lige så snart man er nået ind varmen og går hen til vinduet for at kigge ud, så er der tørvejr. Måske skinner solen endda. Æj, hvor typisk.
|

Og så...

...ud af det blå forsvandt det gode humør.
|

På vej

Yip-yip-yippie.

Da jeg bestilte min MacBook, fik jeg at vide, at den forventede shipment date var 1. Juni. Nu er maskinen allerede i trackingsystemet og forventet ankomst er 31. Maj.

Det bliver en laaaaaaang uge.

Men det er kun en god ting ud af mange. Da Lordi vandt Eurovision var det jo den perfekte kickstart på min fødselsdag, som startede øjeblikke senere. Derudover havde jeg en hyggelig fødselsdag med besøg fra det mødrende ophav og smser og opkald fra resten.

Derudover fik jeg fikset nogle småting, som havde irriteret mig og på trods af det mildest talt miserable vejr i dag, har jeg det egentlig overraskende godt. Jeps, det hele kunne være meget værre lige nu.

---
Lytter lige nu til ''Inner Logic'' med Bad Religion
|

Nogle dage senere...

Project CA.R.N.I.V.O.R.E. er gået nogenlunde efter planen. Det vil sige, jeg er begyndt at spise lidt kød sammen med morgenmaden, og jeg har haft mærkbart mere energi i den første halvdel af dagen. At jeg så har været godt og grundigt ødelagt i hoften, efter et lidt for kækt træk fra fysioterapeuten i mandags, er en anden side af sagen. Ugen røg lidt i vasken, for det er svært at arbejde på en computer, når man hverken kan holde ud at sidde ned, stå op eller ligge ned i mere end nogle minutter ad gangen.

I det mindste går det den rigtige vej, og fra fredag og fremefter er det begyndt at gå tilbage mod normalen. Men næste gang, jeg går til fysioterapi, får terapeuten at vide, at næste gang, han trækker i mig uden foregående advarsel, så trækker jeg også i ham. Jeg er størst. Det er hans valg.

I fredags humpede jeg en tur med en kammerat, hvor vi gik ned til Gudenåen og gik et stykke udad. Det viste sig, at der er sket en del ændringer de sidste par år, så nu er der udsynspavilioner, nye stier og andet godt. Så er du en dag i nærheden af Randers Regnskov, så prøv at gå ned langs åen (på samme side som Regnskoven) og gå over broen der kommer et stykke ude - efter den gamle, blåmalede jernbanebro, som kan ses i et af de foregående indlæg.

Jeg har desuden lagt lidt nyt ind på siden med "statistik og sjov". Den viser nu fem seneste tilføjelser på min MyWeb-side. Der plejer jeg at gemme ting, som jeg synes ser interessante ud, og som jeg vil se nærmere på senere eller gemme til reference. På trods af at tjenesten er i beta, så fungerer den faktisk glimrende, og man kan bruge den til at dele bookmarks med venner, familie og bekendte.
|

Ekspedition: Kød

Jeg klagede min nød til fysioterapeuten tidligere i dag. Jeg undrede mig over, hvorfor jeg ikke blev mere frisk af en gang morgenmad og kaffe, hvorefter jeg fortalte, hvad jeg normalt spiser. Hvis du skulle være nysgerrig, så er det noget hjemmebagt brød med en eller flere slags ost samt lidt vitamintilskud, mineraler og den slags.

Han foreslog, at jeg tilføjer noget kød til morgenmaden, fordi det bliver forbrændt langsommere. Så det vil jeg gøre i første omgang. Men når jeg først har fået fat i noget god feta, så tror jeg næsten også, at jeg slår over på tyrkisk morgenmad igen. Feta, oliven, agurk, tomat, brød, juice og kaffe. Det er i hvert fald noget, der giver noget ballast og energi til at møde dagen - hvis jeg tilføjer lidt skinke er det vel noget nær en helgardering. Åh ja, og så minder det jo lidt om det her...

P1010080

|

Sommer og sol

Selv om der er nok af ting, der kan gå på humøret, er det nu alligevel svært at forblive i dårligt humør, når stuen er badet i lys, og cykelturen i formiddags var rar, selv om den var kort. Til gengæld har jeg lovet mig selv, at jeg vil vove mig ud på en lidt længere tur i løbet af ugen. Selv om man skal have noget arbejde fra hånden, skal der også være plads til at besøge familien, og turen ud til min farmor og farfar går langs gudenåen over den gamle jernbanebro og via nogle små, snørklede stier.

almosthome


Det er næsten som i gamle dage, hvor jeg selv boede i den ende af byen, selv om jeg gik i skole i den anden ende af byen. Det var sjældent, at jeg ikke kom forbi min farmor om eftermiddagen for lige at samle lidt kræfter, før jeg skulle op ad den sidste bakke på vej hjemad (skoleturen var nemlig så fantastisk uretfærdig, at det sidste stykke begge veje var op ad en lang bakke). Så når jeg kører derud, er det lidt ligesom i gamle dage. Bortset fra at broen ikke længere truer med at brase sammen under cyklens vægt. Den er nemlig heldigvis blevet sat i stand siden da.

---
Hører lige nu: Falling to Pieces med Faith No More (DR Rock)

|

Tomgang

Det er utroligt, som man kan stå op og være højt motiveret, for så at miste al motivation det øjeblik, man sætter sig ned med arbejdet. Jeg har siddet og hugget og stikket uden rigtigt at være kommet nogen steder. Jeg føler et manglende overblik, som gør det svært at få prikket hul i den store ballon.

Det hjælper naturligvis ikke, at det medfører stress over, at man ikke kommer fremad så hurtigt, som man gerne ville. Det får bare tankerne til at køre i baghovedet og gør det endnu sværere at koncentrere sig.

Onde cirkler er onde.

---
Lytter lige nu til ''Passion ~Single Version~'' med Utada Hikaru
|

Flickr

Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at lave en Flickr-konto. Det er strengt taget ikke fordi, jeg synes jeg har noget behov for at have en, men jeg kan godt lide konceptet med, at andre måske kan bruge billederne til noget og finde dem via tags.

Jeg har ved samme lejlighed lagt et lille Flickr-modul ind her på siden, som man kan nå via "Billeder"-linket ude i siden. Så kan man hele tiden se de 50 nyeste tilføjelser på min Flickr-konto.
|

Ah...

Efter et par hektiske dage, der blandt andet har budt på gensyn med gamle kammerater, flyttehjælp og familiebesøg, har dagen i dag været meget mere nede på jorden.

Jeg har fået indhentet lidt af det, jeg gerne ville have overstået og alligevel fundet tid til at slappe lidt af på sofaen til A Clockwork Orange. Til gengæld har det været lidt småt med appetitten, så aftensmaden kommer bare til at være lidt nudler. Bagefter er planen at ligge lidt ned på sofaen med PSPen og lade ryggen blive rettet ud, mens Django Reinhardt toner ud over anlægget.

django


Hver gang jeg sætter noget Django på, bliver jeg altid dybt imponeret. Så kommer jeg i tanker om, at manden kun spiller med to-tre fingre, og så bliver jeg endnu mere duperet. Skulle du ikke være bekendt med Django, så kan jeg anbefale at læse lidt på wikipedia om ham.

|

Alene i mørket

Nogle dage er det rart at grave sig lidt ned. At lade som om omverdenen bare kan rende og hoppe. Måske endda rent faktisk lade den rende og hoppe for en enkelt dag. Den gjorde det trods alt fint, før man kom til verden og bliver formentlig ved med det længe efter man er væk. Det uanset at man siger, at hver gang et menneske dør, forsvinder et helt univers.

Det er nok rigtigt. Der er ikke to, der er ens, selv om verden som sådan ikke ændrer sig. Den ser bare forskellig ud, alt efter hvor man står. Herfra hvor jeg står, ser verden våd og kold ud og jeg gider ikke lege med den. Det er på tide at rulle persiennerne ned, rulle sig sammen i yndlingsmøblet med Haruki Murakamis Dance Dance Dance og nippe lidt til kaffekoppen med jævne mellemrum.
|

Kroppens mysterier

Det er bizart, når man vågner op en dag, og alt bare gør helt vildt usandsynligt ondt i forhold til, hvordan man havde det dagen før. Det er endnu særere, at et par timer på sofaen resulterer i, at man stadig er træt, men at smerterne er tilbage på det niveau, hvor de var dagen før. Ikke om jeg fatter det.

Nu vil jeg se, om jeg kan skubbe den værste søvnighed væk med en spand kaffe. Mmmmm. Kaffe.
|

TVets forbandelse

Det er en utroligt frustrerende oplevelse at besøge folk, som stadig lever i verden, som den så ud for tyve år siden. Hvad mener jeg med det?

Husalteret bliver startet ved nyhedstid og så kører det ellers videre resten af aftenen på diverse programmer - uanset om de er interessante eller ej. Det er ganske enkelt utænkeligt at slukke for skidtet, før det er sengetid. Min tålmodighed rækker ikke til at sidde passivt og stirre på mere eller mindre hjernedøde programmer ved høj lydstyrke og måske udveksle en kommentar hvert tiende minut.

Jeg kan til nøds gå med til at se en film, hvis den ikke bliver maltrakteret af reklamer og forkert beskæring undervejs. Jeg foretrækker dog klart at kunne trykke på pause og lave noget andet, hvis jeg kommer i tanker om noget, jeg skal have overstået, eller hvis noget andet midlertidigt kræver min opmærksomhed.

Det resulterer i, at jeg enten går min vej eller tager et par hovedtelefoner på og griber laptoppen, så jeg kan beskæftige mig med noget - og ikke mindst høre noget musik i stedet for den blandede støj, som et TV har for vane at udsende. Gør det mig til asocial? Det kan vi da godt sige. Jeg ville dog ti gange hellere slukke for braset og snakke med folk - eller måske spille et brætspil eller gøre noget helt andet. Alt andet end at stirre passivt ind i en kasse med flimrende, dårlig underholdning.

Måske er jeg i virkeligheden den, der er gammeldags. Da jeg var lille, var det i hvert fald min mor, der prædikede om ikke at se for meget TV. I dag er jeg i det mindste ikke tossekassens slave. Jeg ved ikke, om det er en fordel - jeg ville da ønske, at fjernsyn ikke drev mig til vanvid, men det gør det.
|

Grargh!

OK. Nu har jeg siddet og rodet med emnet i mit speciale i pænt lang tid efterhånden uden at finde konkrete eksempler på lignende materiale. Jeg var lige inde på Wikipedia for at verificere noget, og i mellemtiden har nogen tilføjet to serier, som er yderst relevante. Suk. Så skal der researches mere - om ikke andet for perspektiveringens skyld.

Jeg vil ha' en Google, der kan sætte verden i orden som en relationel database. Helst lige nu, tak.
|

Mmmmh. Kage.

Så er der kaffe-shot nummer to.

Samtidig blev jeg lige ringet op og fik at vide, at min moder vender tilbage noget før end regnet - og hun medbringer kage til kaffen. Så er eftermiddagen reddet. Måske kan et hurtigt sugar rush også hjælpe med at forøge produktiviteten lidt.

---
Lytter lige nu til ''Bleed On'' af The Dwarves
|

Søvnig ost

Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvordan kan man vågne op efter 9 timers dyb søvn og stadig føle sig som tredjedagen på Roskildefestivalen? I går fik jeg kun seks timer og fungerede rimeligt. Det plejer for mit vedkommende at være 8 timer, der er "the sweet spot". Så er jeg veludhvilet og klar til kamp. I dag havde jeg også sat alarmen til at ringe efter otte timer, men da jeg vågnede tænkte jeg "puha, den går ikke". Så satte jeg uret 25 minutter frem og prøvede igen (jeg prøvede at ramme power nap'ens længde). Intet held. Så prøvede jeg en gang til. Jeg var stadig i stykker. Så var der vist ikke andet for end at stå op. Især når man nu har lovet at drøne op til sit mødrende ophav og være hundepasser, fordi hun er taget på shoppingtur i dag.

Om ikke andet så er det en undskyldning for at lave en god, solid kop kaffe, som kan virke som en godmorgen-kæberasler. Morgenmaden er så absolut mit yndlingsmåltid på dagen. Dels fordi man kan drikke kaffe til og dels fordi jeg elsker ost på hjemmebagt brød - for tiden en gouda.
|

Skal... skal ikke

Mon jeg kan falde i søvn i ordentlig tid, hvis jeg drikker noget koffeinholdigt nu? Mmmm. Koffeinholdigt.

Jeg har været lidt i tomgang hele dagen. Nok mest fordi jeg kun fik seks timers søvn efter koncerten i går, men lige nu har jeg ikke engang lyst til at gå i seng. Jeg har lyst til en kop... grøn te. Tror jeg. Der er heller ikke så meget koffein i. Jeg tror, jeg satser på, at det går.

---
Lytter lige nu til ''Depression'' af Black Flag
|

Kickin' da coffee oldskool style

Min mor faldt lige over en reproduktion af en Nescafé-dåse fra 50erne. Den passede fint ind med min anden repro-dåse - som er lidt sjov... Det er jo Tommys kaffe - og min ganske autentiske kaffekværn, som jeg har arvet fra mine oldeforældre (så vidt vides fra samme periode). Der er et eller andet hyggeligt over, at det tager nogle minutter at forberede kaffen, mens duften spreder sig, når bønnerne bliver knust (ikke blendet som i de fleste moderne "kværne"). Hvorvidt det rent faktisk giver en mærkbart bedre smag, er jeg ikke sikker på, men oplevelsen er helt sikkert lidt hyggeligere - og det er vel mindst lige så vigtigt.

oldskoolkaff

|

:´(

...all out of Pocky. Snøft.
|

Asiatiske eventyr

Efter en gang fysioterapi var jeg klar over, at jeg alligevel ikke ville være mange sure sild værd, medmindre jeg fik prikket lidt til mig selv. Så det gjorde jeg med en spadseretur ned af strøget i det fine solskinsvejr. Der kom jeg forbi den lokale thaishop. At kalde den thai er endda lidt uretfærdigt, for de har ting fra alverdens steder fra - og specielt Kina og Japan.

Det er altid sjovt at komme derind, for selv om biksen er lillebitte, er der næsten varer til loftet, og jeg opdager noget nyt, hver gang jeg er derinde. Denne gang var det udon nudler. Jeg har prøvet lidt forskelligt, når det kommer til nudler, men de her fangede min opmærksomhed. Dels ved at de var i en meget markant sort/hvid/rød uigennemsigtig indpakning, men også ved vægten. Det her er en pakke nudler, som ikke er større, end at man kan holde den i en hånd. Men den vejer 800 gram. Den flinke dame, som eksperer i forretningen, tilbød mig at åbne en pakke, så jeg kunne se indholdet, for hun kunne ikke forklare, hvordan de så ud. Det kan jeg godt forstå.

Jeg har fundet et billede af nudlerne i færdigtilberedt tilstand. De er mindst lige så tykke i utilberedt tilstand og så er de helt hvide.

100_2166

Jeg glæder mig til at prøve at sætte tænderne i dem. Jeg ved dog ikke helt endnu, hvad jeg vil lave til.

Det var dog ikke det eneste, jeg købte. Jeg købte også et par små pakker instant noodles, som altid er gode til en hurtig snack, hvis man ikke lige har tid til at lave andet. Denne gang købte jeg også de kaffebolscher, jeg lurede på sidst jeg var derinde. De smager desuden glimrende (^_^).

Jeg købte også et par dåser kokosmælk - eller som der står på dem her: Kokosnøddenektar. Fint skal det være. Hver gang jeg drikker en iskold kokosnøddejuice, kommer jeg bare til at ønske, at det var en drønende hed sommer. Men det kan vel nåes endnu. Trods alt.

Jeg købte også en pakke med snacken over alle snacks: Pocky. Med jordbærsmag. Mmmmmmh. Pocky. Kun lidt mere vanedannende end crack. Jeg købte kun én, for jeg ved, at hvis jeg køber mere end en, så varer de præcis lige så længe alligevel. Én dag.

Pocky_strawberry



Posten leverede desuden et par Playstation 2-spil, som skal anmeldes, og det nyeste eksemplar af Total Amiga, som blandt andet har et eksklusivt interview med Dave Haynie. Det bliver en hyggelig eftermiddag.

--- nåja, jeg købte da egentlig også lidt helt almindelige kinesiske nudler. De er altid gode at have på lager. Happy

|

Coming back to life

Duften af pizzaen i ovnen breder sig langsomt i stuen, mens Pink Floyd klinger ud fra anlægget. I takt med at Coming Back to Life langsomt stiger i intensitet, føles det som om jeg selv lige så stille kommer op mod overfladen. Egentlig har jeg lyst til at åbne den flaske rødvin, som står på bordet, for at have lidt vin til pizzaen, men det er så trist at drikke vin alene. I stedet ender det nok med noget blandet frugtsaft. Jeg er ikke sikker på, hvad der er mest trist. Men hvad pokker. Begge dele smager fint.
|

Byttehandel

Haves: adskillige stykker 100% ren lakrids.
Ønskes: ny ryg.

Alternativt kan en cykelventil indgå i handelen.
|

En mand og hans sygdom

Jeg har tilføjet en ny sektion til siden, som er dedikeret til den sygdom, jeg - måske eller måske ikke - lider under. Det er på tide at udbrede kendskabet til sygdommen, fordi folk kan lide under den uden at være klar over det - og uden at være klar over, at der findes måder at behandle den på. Mine damer og herrer: Mød Morbus Bechterew.
|

Langsom morgen

Fem-seks timers søvn. Virker ikke med mindre end syv. Suk.

Nå, men det kunne da betale sig at stå op. Min far kom forbi med et nyt bilbatteri, et topnøglesæt (denne gang med forlængere i modsætning til mit eget), et sæt skruetrækkere og en svensknøgle i god kvalitet. Nu starter Det Hvide Lyn igen og jeg kan lade det gamle batteri op indendørs og skifte, hvis der skulle blive problemer igen.

Da det nye batteri blev sat i, kom der nogle smågnister, hvilket kunne tyde på noget overgang et eller andet sted. Jeg har haft nogle problemer med, at batteriet i bilen har været fladt, når den har stået i længere tid (hvilket den faktisk gør for det meste). Det er lidt ulempen ved at bo så centralt, at man ikke rigtigt behøver køre for at besøge familie, tage på indkøb og lignende.

Nu står jeg så overfor et af de store dilemmaer i livet. Et par timer på sofaen eller ej?


---
Lytter lige nu til ''The Light Of A Fading Star" med Flogging Molly
|

Murphy slår til igen

Jeg har lovet at hente min far i lufthavnen i aften, når han kommer hjem fra arbejde i Norge.

Jeg fik bilen (en Honda CR-V - sjawww) ved 18-tiden. Min far ringede lidt efter og sagde, at alt så ud til at gå efter planen. Fint nok. Så skulle han jo bare hentes 20.50 og så var jeg hjemme igen lidt i ti med lidt held. Men nej, lidt efter ringer telefonen igen. Dækket under flyets næse er punkteret. Guderne må vide, hvad der nu sker. Det skal lige indskydes, at der er en mellemlanding i København, før turen går til Tirstrup. Der er en time, og fejler det, går der et fly tre timer senere. Nogle gange - det er jo SAS vi taler om.

Så hvor vidt jeg skal ud til Tirstrup ved midnat eller senere aner jeg ikke endnu. Måske bliver ankomsten hertil med tog (det ville være let for mig - banegården er 3 minutter herfra til fods). Det ville bare være rart, hvis man kunne planlægge rejser nogle gange.

----
Lytter lige nu til ''Queen Anne's Revenge'', med Flogging Molly
|

Typisk

Bedst som man for alvor er begyndt at bruge Xboxen igen, så beslutter harddisken sig for at skabe sig. Den virker endnu, men den spinner op og ned for harddisken som en gal i perioder. Der er selvfølgelig ikke længere garanti, og sætter jeg en ny harddisk i, bliver jeg bannet fra Xbox Live, næste gang maskinen går på. Tak for det, Microsoft.



Today in History:
03/09 "GOTO considered harmful" (E.J. Dijkstra) published in CACM, 1968
03/09 Decoration Day in Liberia
03/09 Falgun Purnima Day in Nepal
03/09 Robin Trower is born in London, 1945
|

Off-dage

Nogle dage er bare på tværs.

Jeg har stadig ikke helt forstået, hvorfor al energi bliver suget ud af en, når man har været til fysioterapi. Nå, men i det mindste er jeg ikke helt lemlæstet denne gang. Det er vel altid noget.
|

Pakke fra nabolandet

Ah, langt om længe kom der friske forsyninger. Lige siden jeg prøvede en pakke i Netto (af alle steder), har jeg været hooked. Det var et af de dersens specialtilbud, de af og til kører med, hvor de hiver nogle fine varer hjem i mindre partier.

Jeg kiggede efter erstatninger rundt omkring, men jeg fandt ingen. Google to the rescue. Og i endnu højere grad: Berliner Kaffeerösterei to the rescue. Hermed en advarsel til sarte sjæle: Kig ikke ind, hvis du er til kaffe, te, chokolade og så videre og du ikke er villig til at hive tegnebogen frem.

Nu er teen færdig. Ahhhhh....

kaffee


Today in History:
03/06 Christopher Piazza born in Kamloops, British Columbia, Canada, 1981
03/06 Hindenburg explodes and burns upon landing at Lakehurst, NJ, 1939
03/06 Lantern Day, Bejing

|

Hotdog

Er der næsten noget bedre end en stille og rolig aften, hvor det er iskoldt udenfor, med en lille, varm vovse, som putter sig op ad en?

P10100032

Jeg leger hundesitter for moderen, som drøner til fødselsdagsfester til højre og venstre. Vi blev enige om, at det ville være lidt synd, hvis vovsen skulle være alene hjemme i så mange timer. Så kunne jeg også nappe noget vasketøj med op for at undgå den elendige vaskemaskineanordning hjemme i lejligheden, og få vasket det heroppe. Det står så i en frossen bil lige nu, som stadig holder på parkeringspladsen ved lejligheden. Selv om den fint startede i første omgang, så stoppede den, mens jeg gik og skrabede sne af. Derefter nægtede den at starte igen.

25 minutters usikker gang senere var jeg nået frem. Altid noget jeg havde taget varmt tøj på og havde iPoden i lommen. Så føles det ikke som nær så lang tid. Undervejs så jeg, at de har revet min gamle folkeskole noget så grundigt rundt og tilføjet en ekstra bygning med gennemgang til den gamle. Der kom et lille prik af "det kan de da ikke tillade sig", og så var det ovre.

Jeg gider til gengæld ikke satse at vade ned af bakke hele vejen i et par lidt for glatte sko og med en Powerbook på siden, så min mor kan værsgo få lov at køre mig hjem, når hun kommer fra fødselsdag i aften. Ja, hun kan så. Happy

|

Tomgang

Efter at have siddet fast lidt i specialet og til gengæld leget lidt med plug-ins til RapidWeaver, er jeg gået tilbage til min oprindelige opsætning, men har til gengæld fået ryddet lidt op i de forskellige undersider, så de har samme layout som hovedsiden.

Nåja, og her er så dagens gratis historietime:

Today in History:
03/04 Casimir Pulaski born, 1747
03/04 First Cray-1 shipped to Los Alamos
03/04 First meeting of Congress, 1789, in N.Y.C.
03/04 Vermont Admission Day (admitted as 14th US state in 1791)
03/04 Antonio Vivaldi born in Venice, Italy, 1678


Og hey! Jeg kan flere automatiserede ting. Den her synes jeg er lidt sød:

Hører lige nu: '''Merican'' med Descendents

Musik er en tilpas stor del af min dagligdag, at det nummer, jeg sidder og hører, lige så vel kan afspejle mit humør, som det jeg egentlig skriver om. Jeg må jo se, om jeg husker at højreklikke og smide det ind i fremtiden.
|

Turrican-lørdag

En langsom lørdag eftermiddag. Specialet åbnet i Pages. Xboxen kører med Factor 5s Turrican 2 med Chris Hülsbecks sublime soundtrack. Gæt hvilken af de tre, der ikke irriterer mig.

turrican2

|

Uh-uh

Så fik jeg mig endelig snøvlet sammen til at lave en mini-selvbiografi, som kan findes lige over navigations-linksene ude i venstre side. Hvad er en blog uden et par ord om personen bag? Knap nok en blog, hvis du spørger mig. Happy
|

Duften af friskbagt brød

Lidt tidligere på dagen tog jeg mig lige sammen og kastede lidt mel, lidt vand, lidt gær, lidt sukker, lidt salt og lidt olie ned i en beholder med tefaloverflade, som jeg satte ind i min 600W AFK BM-2. Lige siden jeg faldt over den i Netto til omkring 280 kroner har den været en uundværlig del af dagligdagen. Nu varer det ikke længe, før den fortæller mig med 8 bip, at brødet er færdigt.

Picture 1


Det er ellers ikke fordi, jeg ikke kan finde ud af at bage noget brød på gammeldags manér. Det har jeg gjort en del. Det er bare det, at jeg ved, at så skal man til at holde styr på tiden og der er så meget rengøring bagefter, at det ender med, at jeg aldrig kommer i gang med bageriet. Det gør jeg til gengæld med min lille brødbagende ven. Der bliver typisk bagt brød to gange om ugen og det bliver perfekt hver gang.

Skulle lokummet brænde og man indser, at man har glemt at bage brød, så kan man smide noget ekstra gær i og stå med et færdigt brød i hænderne 58 minutter senere - en proces som normalt tager lige under 3 timer.

Hurra for automatisering af ting. Så kan man lave noget andet imens. Nu mangler jeg bare en robot til at lave noget kaffe eller hente et glas saftevand. Nå, men lidt må man vel selv gøre. I det mindste bliver min entré i mellemtiden støvsuget af et af de andre, små hjælpsomme kræ. Happy

|

Hvordan synes du så selv det går?

Efter at have sparket lidt genert i jorden og kigget undvigende til siden må jeg sige, at det da går fremad. Men det går ikke så hurtigt, som jeg gerne så det. Jeg har ikke fået produceret så voldsomt meget nyt indhold (kun et par sider), men til gengæld har jeg fået styr på resten af specialet. Det vil sige, at jeg har fået formatteret det efter style-guiden, fået finpudset indholdsfortegnelsesgeneratoren, så det også er lidt lettere for mig selv at finde rundt i specialet, og generelt fået rykket rundt på indholdet, så det efterhånden står, som det skal.

I mellemtiden er jeg blevet utroligt glad for Pages, som er en del af Apples iWork-pakke. Jeg har før skrevet afleveringer i Pages, men det er første gang, at jeg lige tog tiden til at gå i dybden med det. Det var naturligvis noget, som jeg skulle have gjort noget tidligere. Det havde i hvert fald sparet en del hovedpine med hensyn til formattering af sider. Nu er den til gengæld sat op, så den automatisk skifter til korrekt formattering efter en ny overskrift - og igen til en anden formattering til de efterfølgende afsnit (for det første afsnit skal være anderledes end de efterfølgende i akademiske opgaver). Ligeledes finder den ud af at skifte tilbage til almindelig brødtekst-opsætning efter jeg har indsat et længere citat og så videre.

Jeg var dog stadig nødt til hurtigt at løbe specialet igennem med formatteringskammen, for det har naturligvis kun indvirkning på nyere afsnit. Men det var ikke mere besværligt end at sætte markøren i et felt og trykke en enkelt gang på den rette style-klasse. Det er lige før, man får lyst til at skrive noget mere i Pages, bare fordi det er så forbandet let, når man lige lærer det at kende. Jeg er glad for, at jeg satsede på outsideren, for jeg kender Word godt nok til at vide, at jeg havde grædt snot nu, hvis jeg havde siddet og kæmpet med det i stedet. Open Office var også en mulighed, som jeg ville have prøvet, før jeg var faldet tilbage til Word, hvis det hele var gået galt, men det er noget tungere at danse med end Pages, så det var regnet som en nødløsning.

En ting jeg nyder ved Pages er, at man selv bestemmer, hvor meget det skal fylde. Lige fra ultraminimalistisk til øjeblikkelig fuld kontrol over alle aspekter (sidstnævnte er noget Word til Mac OS X faktisk også har, selv om det ikke er så god til at holde sig til det minimalistiske).

Med andre ord kan det se ud som det her:

fuld

Eller superminimalistisk som her:

minimalistisk

Jeg er vældigt glad for minimalistisk, når man skal være produktiv. Det er rart, at programmet bare blander sig udenom, så man kan koncentrere sig om at skrive. Det er Pages rigtig god til. Hermed en varm anbefaling herfra.

|

It's time to kick ass and chew bubble gum

...and I'm all outta gum.

Efter et par ugers nedetid takket være knas med ryg, hofte, manglende medicin og andet godt, er fokusen ved at være tilbage. Det er til gengæld blevet crunch-time, så nu SKAL specialet ned med nakken - med al djævelens vold og magt. Jeg havde forsvoret, at jeg skulle sidde i lort op til halsen denne gang, men desværre er man aldrig helt selv herre over den slags.

Der er to uger tilbage, jeg har kaffe i skabet, fryseren fuld, det er lyst udenfor og jeg har persiennerne trukket for... Hit it!

(Ja, der er bonuspoint at score ved at spotte parafraseringen)
|

Urent trav

Hvad pokker går der galt, når begge forældre ringer og vækker en, før man skal op, når de begge ved, at døgnrytmen er forskubbet?

Ja, det er vældigt sjovt at grine af, at "nå, du er nok ikke oppe endnu, hva?". Nej, gu er jeg ej. Jeg arbejder bedst om natten, når jeg skal skrive i længere perioder. Til gengæld er dagen i dag ødelagt hvad angår skrivning. Det er noget halvtungt snask at jonglere med, og man kommer ikke længere end en enkelt linje ad gangen, når man er træt. Tak for det. Jeg har også kun en deadline, som skal nåes.

I aften bliver mobilen slukket og ip-telefonen rykket fra. Så kan omverdenen rende mig.
|

Forstuvning? Jamen...

Her på det seneste har jeg jævnligt vadet til fysioterapi for at vise ryggen, hvem der bestemmer. At hoften så begyndte at skabe sig undervejs var uventet. Nuvel, jeg fik nogle kiler til at lægge i skoene, for ligesom at vise hoften, at den ikke skulle blande sig i opgøret. En dag vågnede jeg dog op med noget, der føltes som en let forstuvning. Jeg besluttede mig derfor for at vente på, at det gik over, før jeg skiftede over til de større kiler, jeg i mellemtiden havde fået. Som tænkt, så gjort. Så jeg smed den nye, større kile i og gik rundt med den uden problemer. Da jeg vågnede næste dag, var min ankel til gengæld omtrent den dobbelte størrelse af normalen og at støtte på den var ikke en reel mulighed. Suk. Hos fysioterapeuten fik jeg en ordentlig gang støtteplaster på, så den kan hele i den rigtige position. Heldigvis betyder det også, at jeg kan støtte forsigtigt på den. Han var ganske overrasket over udviklingen forresten.

Men det er sgu lidt sært at vågne op en morgen og have en voldsomt forstuvet fod. Det kan ikke anbefales.
|

Aldrig mere!

Woohoo!

Loggede lige ind på selvbetjeningen på Universitetet med rystende hænder. Men den var god nok! Sidste eksamen bestået og der er nu kun specialeafleveringen tilbage. Hvis ikke jeg var så træt, ville den stå på en seriøs sejrsdans, men i stedet smider jeg Bombardement Victory fra Eternal Arcadia OST på. Det passer i hvert fald til min jævnt opløftede stemning.

best


Aldrig mere film- og tv-teori. Hurra. Hurra. Hurra.

|

Aftentur

Det er et besynderligt vejr, vi har lige nu. Koldt, men bestemt ikke frostklart. Til gengæld har jeg gået flere gange og luret ud af vinduet ned på lamperne, som kastede et sjovt skær, så da jeg alligevel skulle ud at gå, greb jeg et kamera med. Jeg synes selv, at resultaterne blev ret stemningsfulde - men døm selv. Her er et billede nede fra jernbanestrækningen:

pladsen

|

Hurra for mobilitet

Det er fantastisk at vågne en morgen, hvor man frit kan rejse sig op fra sengen, strække sig og gå i gang med hvad man har lyst til. For nogle er det selvfølgelig ganske normalt, men takket være lidt blandede rygproblemer har der været lidt knirkeri om morgenen. Da jeg så fik lidt småinfluenza for en halv uges tid siden, betød det, at alt småknirkeriet forvandlede sig til et inflammatorisk helvede, hvor det ikke kunne lade sig gøre at sove en nat igennem uden meget langsomme og besværlige roteringer af kroppen og venten på muskler, der langsomt begynder at slappe af. Jeg vidste egentlig ikke, at influenzaen havde en direkte indvirkning på den slags, før jeg begyndte i fysioterapi. Men det har den - og sjovt nok især hos det mandlige køn. Kvinder mærker også noget til det, men forværringen er langt kraftigere ved mænd. Det lyder næsten som en røverhistorie - eller en undskyldning for den klassiske opfattelse af, at "mænd er nogle pyldrerøve", når de er syge, men jeg går stærkt ud fra, at fysioterapeuten ikke forsøger at løbe om hjørner med mig. Det ville heller ikke være særligt pænt gjort - før jeg er helt rask igen altså.

Men influenzaen må være på retur, for jeg har det fantastisk lige nu. Faktisk er forskellen så stor, at jeg føler mig helt rask, selv om jeg godt ved, at ryggen stadig er i udu - men jeg er ligeglad. Nu kan jeg i det mindste få ordnet nogle af de småting, som jeg har udskudt de sidste dage og komme i gang med skriveriet igen.
|

Første indlæg

Det er på tide at få lagt noget her på hjemmesiden. Den bliver formentlig ikke opdateret udpræget ofte, men når jeg har noget at fortælle om. P.t. er der omkring en måneds tid tilbage til specialeafleveringen (1. marts) og en gang influenza truer med at slå sine kløer i mig. Masser af te, hexokain og varme kan forhåbentlig rette op på det. I mellemtiden formår en blanding af Ramones, Rancid og Tristania at holde mig ved bevidsthed.
|