Det er fantastisk at vågne en morgen, hvor man frit kan rejse sig op fra sengen, strække sig og gå i gang med hvad man har lyst til. For nogle er det selvfølgelig ganske normalt, men takket være lidt blandede rygproblemer har der været lidt knirkeri om morgenen. Da jeg så fik lidt småinfluenza for en halv uges tid siden, betød det, at alt småknirkeriet forvandlede sig til et inflammatorisk helvede, hvor det ikke kunne lade sig gøre at sove en nat igennem uden meget langsomme og besværlige roteringer af kroppen og venten på muskler, der langsomt begynder at slappe af. Jeg vidste egentlig ikke, at influenzaen havde en direkte indvirkning på den slags, før jeg begyndte i fysioterapi. Men det har den - og sjovt nok især hos det mandlige køn. Kvinder mærker også noget til det, men forværringen er langt kraftigere ved mænd. Det lyder næsten som en røverhistorie - eller en undskyldning for den klassiske opfattelse af, at "mænd er nogle pyldrerøve", når de er syge, men jeg går stærkt ud fra, at fysioterapeuten ikke forsøger at løbe om hjørner med mig. Det ville heller ikke være særligt pænt gjort - før jeg er helt rask igen altså.

Men influenzaen må være på retur, for jeg har det fantastisk lige nu. Faktisk er forskellen så stor, at jeg føler mig helt rask, selv om jeg godt ved, at ryggen stadig er i udu - men jeg er ligeglad. Nu kan jeg i det mindste få ordnet nogle af de småting, som jeg har udskudt de sidste dage og komme i gang med skriveriet igen.