Da jeg for nyligt var i København, fik jeg samtidig samlet en aldrende klump hardware op. Det drejer sig om en NeXTStation, og hvis du nu sidder og undrer dig over, hvad pokker det er for en størrelse, så er den korte version, at det er Mac OS X's forfader. Da Steve Jobs blev sparket ud fra Apple, startede han firmaet NeXT, som lancerede nogle enormt luksuriøse computere i slutningen af firserne. De var også uhyggeligt dyre, men der kom en lidt billigere version på gaden, som kun kostede små $5000, og den blev noget mere populær. Det var en af de modeller, som jeg fik med hjem. Prisen var betydeligt lavere. Faktisk var det noget i stil med nul kroner. Men jeg skylder helt sikkert fyren, der gav mig maskinen, en øl ved lejlighed. Eller et par stykker.

Jeg fandt et ret fint billede på Wikipedia, så jeg slipper for selv at nappe et billede. Min egen maskine er i lige så fin stand:

Men til min store rædsel, ville maskinen ikke starte, da jeg satte den til herhjemme (efter at have slæbt den op på anden sal i buldrende hede). Straks måtte jeg i gang med Google og opdagede, at maskinerne ikke kan starte, hvis de ikke har spænding på det indvendige batteri. Så måtte det jo ud. Det viste sig at være et 3V Panasonic Lithium-batteri af typen BR-2/3A - og de er tilsyneladende ret sjældne, da man nutildags mest bruger CR-batterier i stedet for BR. Nå, men jeg startede med at spørge Aarhus Radio Lager, om de havde batteritypen på lager. Det havde de ikke og henviste i stedet til et andet sted, som heller ikke havde det.

Så måtte jeg jo til at søge lidt bredere, og fandt i en google cache en diskussion, hvor nogle havde fundet ud af, at nogle Duracell-batterier kunne bruges som erstatning, selv om de var lidt store i det. Der fandt jeg straks en del flere hits, men de var alle i USA og ingen ville sende ud af USA.

Nu var gode dyr rådne. Jeg spurgte den lokale elektroniknisse, om han kendte et godt sted at finde batterier her i Danmark, for så kunne man jo i hvert fald prøve at kommunikere lidt med dem. Han sagde, at der vist nok var noget på batterier.dk, og det havde han da helt ret i. Ved nærmere inspektion viste det sig, at de lå her i Randers - og de var Panasonic-forhandlere. Med kun en lille smule håb prøvede jeg at taste den magiske kombination ind "B..R...2/3..A". Og der var bid! Batteriet var ganske vist noget pebret i prisen - det kostede 80 kroner, men det var i det mindste incl. porto og så slap jeg jo for at slå vejnavnet op i telefonbogen.

Ganske som håbet kom der et munternt bongg, da jeg trykkede på powerknappen efter at have sat batteriet i. Derefter skulle jeg ganske vist lige have fundet ud af, hvordan man fik den til at lade være med at boote fra netværket (den kunne jo ikke rigtigt huske, hvad den skulle, fordi der ikke sad noget batteri i), men da det var overstået, bootede bæstet op. Og hold da fast. Det er næsten uhyggeligt at tænke på, at der fandtes et OS af den kaliber dengang. Samtidig er det sjovt at gå på opdagelse og se, hvor mange ting der er adopteret direkte i Mac OS X. Det er ikke så lidt.

Men nu hvor jeg ved, at der er liv i den, lader jeg den bare stå med spænding på - for potentielt at spare på batteriet. Maskinen kører faktisk også relativt hurtigt, selv om man selvfølgelig ikke ligefrem skal bruge den som multimediemaskine (medmindre man regner multimedie som sort/hvide billeder og cd-kvaliet lyd). Men det med at læse manualer igennem og sætte alting op, det må vente til specialet er afleveret.

Indtil da kan den bare stå og emme af rå sex - og så står den så godt til min MacBook