At tro eller ikke tro
- that is the question.

Hver gang en læge hører tale om helbredelse ved en ikke-læge, siger. han: "Ja, tro kan jo flytte bjerge"

Det er helt rigtigt.

Avisernes lægemedarbejdere og især de medarbejdere, som uden at være læger har "lægestoffet", opblæser det mindste lille fremskridt i Amerika, ja selv opfindelsen af en ny farve på en operationskniv, som lægevidenskabens store fremskridt.

Men hvis en mand er blevet rask hos en naturlæge, så er det "troen", der har gjort det.

Se, i enhver stamme, også den danske, spiller medicinmanden en stor rolle. Han udmærker sig ved at klæde, sig ud og ved at tale i tunger, så patienterne ikke forstår det, og ved at han selv tror, han kan mane noget ondt, nemlig sygdommen, ud af patienten.

I Danmark er den hvide kittel hans forklædning (for den er jo ikke nødvendig for at udskrive en recept på valium eller librium), og han taler latin for at kunne diktere til en journal, at han ikke ved, hvad patienten fejler. Men at han håber at kunne helbrede det.

Kære patienter, hvis en læge bliver irriteret, når De spørger, hvad De fejler, og vrisser noget til svar, som De ikke forstår, så tilgiv ham.

Sandheden er, at han ikke ved det. I 9 ud af 10 tilfælde.

Kun i ganske sjældne tilfælde er det på grund af nonchalance.

Så blev de skeptiske, og de blev i de fleste tilfælde skeptiske mod alt. De prøver naturlægen med stor skepsis. De tror meget sjældent, når de starter. Men de bliver troende, efter at de er blevet helbredt.

Lægen må gerne mene, at det alligevel var troen, der gjorde det. At det hele beroede på, hvad lægerne kalder en stor psykisk overbygning (uden at de gør sig helt klart, hvad det egentlig er). Men én ting står fast:

Hvis mennesker, som har været syge i årevis, hvis mennesker, som har siddet i rullestole eller lidt af stærke smerter i mange år trods al lægebehandling, ikke har kunnet helbredes, og det virkelig er så enkelt, at der bare skal lidt tro og lidt behandling af den psykiske overbygning til, så er lægernes uddannelse jo spildt.

De vil have monopol på at helbrede. De tager, og staten bekoster en 6-8 årig uddannelse på dem for at lære dem at helbrede.

Hvis de derefter indrømmer, at de ikke selv er i stand til at helbrede de enkleste ting, som kun kræver lidt tro, lidt forståelse, lidt medfølelse, lidt ganske enkel behandling af den psykiske overbygning, så er deres uddannelse jo for dårlig.

Men når folk bliver raske hos en naturhelbreder, så er det som sagt troen. Hvormed menes overtroen. Det forties, at disse stakkels patienter har været hos mindst tre læger og indlagt på hospital op til 5 eller 10 gange inden de søger naturlægen.

Og nu kommer det store spørgsmål – nej, vent lidt, de troede i begyndelsen blindt på lægen, på specialisten, på hospitalet, men blev ikke helbredt af deres tro.

Så er statens penge spildt.

Så er samfundets penge - og helbredet for tusinder af mennesker - spildt. Spildt på medicinmandens alter. Så må medicinmandens uddannelse laves om. Så er det knageme på tide, at han lærer at helbrede.

For at skære et organ ud og smide det i skraldebøtten - blindtarmen, mandler, nyrer - det er ikke at helbrede.

Det er kvaksalveri.

Otto Ballin.

---
- fundet i Googles cache af helsenyt.dk