Fra:
Helsenyt.com

Ballin-sagen: Sundhedsstyrelsen og receptpligt og...

Alice i Eventyrland og ...

1) Sundhedsstyrelsen har gjort 1 g calciumfosfat i 1000 l vand receptpligtigt.
Sundhedsstyrelsen har ikke gjort DDT receptpligtigt. Der er spredt nok DDT til at kunne dræbe havets alger, som leverer 3/4 af jordens ilt.

2) 1 g sølvnitrat i 1000 1 vand er receptpligtigt.
Solutio argenti nitratis prophylactica 2% er ikke receptpligtigt.

3) 1 g aluminumklorid i 1000 1 vand er receptpligtigt.
Sundhedsstyrelsen har godkendt Gentofte vandværksvand som 1. klasses. Varedeklaration: 1 kubikmeter er tilsat: 15 g klor, 60 g koncentreret svovlsyre, 100 g aluminiumsulfat, ozon og kalk.
Sundhedsstyrelsen kræver kun en årlig analyse af drikkevandet og den udføres på mere end halvdelen af vandværkerne - analysen omfatter 3 bakterielle og 6 kemiske bestemmelser. Derfor kan kontrolleret 1. kl. vand for så vidt indeholde arsenik, bladan, kviksølv og andre stoffer i dødelige mængder.

4) To af sundhedsstyrelsens eksperter har udtalt, at 1 g calciumfosfat i 1000 1 vand, 1 g sølvnitrat i 1000 1 vand og 1 g aluminiumklorid i 1000 1 vand er helt uden virkning og fuldstændig ufarligt.

5) Sundhedsstyrelsen indkaldte 26 vidner ved retssagen d. 28. januar 1971 mod Otto Ballin. Vidnerne skulle bekræfte at Ballin havde udleveret ovennævnte stærkt fortyndede mineralopløsninger til dem. Samtidig fortalte 21 af de 26 vidner, at de var blevet raske af mineralkuren, de resterende 5, at de havde fået det væsentlig bedre efter at de stedlige læger og sygehuse ikke havde kunne hjælpe dem.

6) Sundhedsstyrelsen har brugt 3 års skriverier, udvalgsmøder og retsmøder for at få Ballin idømt en bøde på 5000 kr. subsidiært 60 dages hæfte for at udlevere de fortyndede mineralopløsninger til sine patienter. Hvor meget har det kostet samfundet? og gavner det mon befolkningens sundhed? 21 ud af 26 vidner udtalte at de var blevet helbredt af Ballin.

Tja - som der står i Alice i Eventyrland:

"Nej, den må væk, " sagde kongen meget bestemt og råbte til dronningen, som netop gik forbi:

"Åh, søde ven - kan du ikke sørge for, at den kat bliver fjernet?" Dronningen havde kun een måde at løse alle vanskeligheder på, hvad enten de var store eller små: "Af med dens hoved i "sagde hun blot, uden så meget som at se sig om.

7) Sundhedsstyrelsen i USA anvender hvert år 500 mill. kr. på at forhindre naturlægernes virksomhed, hvor stort er mon tallet i Danmark?

8) Ballin behandlede i 1966 en mand som led af Bürgers sygdom. Da det lykkedes at helbrede denne mand, henvendte Ballin sig til daværende formand for "Landsforeningen til bekæmpelse af Kredsløbssygdomme" Lisbeth Hindsgavl og tilbød et samarbejde, gående ud på at foreningen foranstaltede at en række håbløse tilfælde med Bürgers sygdom skulle forsøges behandlet af Ballin under foreningens kontrol.
Lisbeth Hindsgavl var selv interesseret i sagen og lovede at forelægge den på næste bestyrelsesmøde i foreningen, men tilbudet blev åbenbart afvist af bestyrelsen, thi i et brev til Ballin skrev hun bl. a. "for med hvilken ret eller begrundelse skulle jeg kunne henvise lidende mennesker til en mand, der ikke er læge, og hvis hele baggrund er forskerens."

Ovenstående 8 punkter taler sit eget sprog og skal ikke yderligere kommenteres - blot til sidst et par bemærkninger:

1) De medicinske studenter oplyses ikke om den tid og de ressourcer sundhedsstyrelsen bruger til at begrænse naturlægernes virksomhed, man får gennem studiet nærmest det indtryk, at Sundhedsstyrelsen arbejder uselvisk og effektivt på at fremme hele befolkningens sundhedstilstand.

2) Hvorfor mon Sundhedsstyrelsen bruger så meget energi på at bekæmpe naturlægerne, i stedet for at sikre, at der ikke er giftstoffer i drikkevandet?

Motiverne må være tungtvejende:
a) er det mon for at hindre forhandling af "virkningsløse præparater" af hensyn til befolkningen,
b) er det for at beskytte lægerne mod konkurrence fra naturlægernes side.
c) er det mon for at sikre lægerne eneret til at ordinere "virkningsløse præparater".
d) eller er det mon for at beskytte medicinalindustriens lægemiddelmonopol (naturlægernes præparater er nemlig almindeligvis langt billigere end medicinalindustriens).

Af Martin Døssing, der som "stud. med’.s" udsendte medarbejder oplevede Ballin retssagen.

Kilde: "stud. med.", 1. marts 1971.

Dette nummer af "stud.med." er væeentligst skrevet og redigeret ef arbejdegruppen "Lægens Magtmonopol i København".

Gruppens medlemmer:
Peer Janeson
Peter Alsted Pedersen
Ole Ry Nielsen
Pia Tolian Jørgen Munkebo
Anne-Mette Munkebo
Martin Dessin
Torben Smith
Erik Palle Olesen
Hans Knud Henriksen
Tyge Pedersen
Flemming Sevaj
Bent Claesson
Bente Spanager
Niels Jacob Bang-Nielsen
Kirsten Baun Grubak
Thomas Stensgsard
Peter Olufsen
Flemming Orheim
Jan Helge Larsen

Health News 2005